Evaluering af læreruddannelsen: Linjefag og pædagogiske fag

• Læs også: Følgegruppe anbefaler mere deregulering og internationalisering af læreruddannelsen

Se flere videoer fra konferencen:

• Konference om læreruddannelsen
• Introduktion til evalueringen af læreruddannelsen
• Evaluering af læreruddannelsen: Deregulering og internationalisering
• Antorini og Østergaard om læreruddannelsen
• Antorini og Østergaard om læreruddannelsen: linjefag, forskning m.m.
• Antorini og Østergaard om internationalisering og it m.m.

Udskrift af video:

Formand for følgegruppen, Per B. Christensen (00:00):

Jeg vil godt understrege, at følgegruppens arbejde er ikke et egentligt reformarbejde. Dertil har vi ikke haft tid nok. Det har ikke været udgangspunktet. Men vi har med rapporten udstukket en række sigtelinjer, som vi håber, at politikere, forligskreds og ministre kan anvende i det videre arbejde med at kvalificere en læreruddannelse.

Jeg har haft en følgegruppe til at hjælpe mig, og udgangspunktet har sådan set været, at alle de seks, der står heroppe, det er nogen, der har forstand på uddannelse og på læreruddannelse og hvordan læreruddannelsen indgår i det samlede uddannelsessystem. Og så har jeg været indpisker og den, der har ledet processen, og det har somme tider været lettere end andre gange. [latter fra salen]

Jeg vil godt lige kort præsentere følgegruppen. Det er lektor Birgitte Pontoppidan fra VIA [VIA University]; direktør Agi Csonka fra EVA [Danmarks Evalueringsinstitut]; Nils-Georg Lundberg fra UC Nord; skoleleder Søren Christian Jensen fra Hjørring Kommune; Henrik Busch fra Københavns Universitet, og så er det professor Jens Rasmussen fra Aarhus Universitet. De kommer i spil senere, både med at uddybe nogle synspunkter og i debatten i eftermiddag.

Jeg vil godt sige en lille smule om styrker og svagheder ved den nuværende læreruddannelse. Evalueringsinstituttet har for følgegruppen lavet en god rapport om, hvad man konstaterer på uddannelsesstederne, blandt de studerende, blandt underviserne, der er succes og hvad der måske er knap så succesfulde elementer i den nuværende uddannelse.

Jeg vil godt starte med at sige, at der er faktisk elementer i den nuværende læreruddannelse, som modtagerne er rigtigt tilfredse med – som fungerer. De store linjefag i dansk og matematik og til dels engelsk – men ikke de øvrige store linjefag som for eksempel historie eller naturfag. De indholdsmæssige ændringer med en progression i praktikken har været med til at styrke uddannelsens kvalitet, også den løbende evaluering af de studerende, når de har været i praktik, har været godt. Og også nogle af de professionsrettede kompetencer, som efterspørgerne efter lærere, altså kommnunerne og andre, har syntes var vigtige, går det faktisk langt bedre med. Undervisningsdifferentiering, klasseledelse, og de studerendes evne til at evaluere og dokumentere deres indsats.

Så er der selvfølgelig også en række svagheder. Den største svaghed, vi har identificeret, er de mange bindinger, der er i den nuværende uddannelsesstruktur, med store og små fag, med obligatoriske og ikke obligatoriske fag. Og en del af den sammenhæng er så den tredje svaghed, nemlig de små linjefags skæbne. At det, at vi har prioriteret de store linjefag som dansk og matematik for eksempel, det har betydet, at i praksis de musiske fag og naturfag og også nogle sprogfag er kommet i klemme. Dertil kommer – og det vil Nils-Georg Lundberg komme ind på senere – at vi fagligt i følge følgegruppen har vanskeligt ved at argumentere for, at der er den store forskel på store og små linjefag, som der er i dag.

Så er der en række opmærksomhedspunkter, som vi godt vil gøre opmærksom på: Det første er det såkaldte 0,2 samarbejde mellem linjefag og pædagogiske fag. Det er godt tænkt. Vi konstaterer, at det fungerer meget forskelligt på de enkelte udbudssteder, og vi synes, at man i en eventuel ny reform ikke skal fastsætte sådan en særlig ramme til det her samarbejde, men skal sige, at det skal der være kompetencemål på, og det skal lægges ind i linjefagene. Og så kan følgegruppen konstatere, at det udgangspunkt forligspartierne havde i 2006 med at styrke de pædagogiske fag – det er ikke lykkedes. Det er problematisk, ud fra det jeg sagde i min indledning omkring, at det, at de studerende, når man kommer ud i praksis, skal kunne mestre undervisningen, og hvis ikke det er på plads, så kan man være nok så dygtig i de fag, man vil formidle, men hvis ikke man kan komme ud over rampen, så er det problematisk. Derfor har vi også sagt, at for eksempel det at øve sig på at undervise og det at arbejde med it og nye medier er vigtigt. Jens Rasmussen vil senere uddybe følgegruppens synspunkter på det. 

Endelig er der nogle refleksioner over progression og sammenhæng i uddannelsen. Praktikken og omdrejningspunket omkring praktikken har bidraget til denne progression. Men det halter efter vores opfattelse med højnelsen af niveauet gennem uddannelsesforløb på tværs af de forskellige fag, der er i uddannelsen, og det skyldes bl.a. uddannelsens nuværende struktur, fagenes mål og den omfattende samlæsning, der sker på linjefagene på tværs af årgangene.

Slut.