Evaluering af læreruddannelsen: Deregulering og internationalisering

• Følgegruppe anbefaler mere deregulering og internationalisering af læreruddannelsen

Se flere videoer fra konferencen:

• Konference om læreruddannelsen
• Introduktion til evalueringen af læreruddannelsen
• Evaluering af læreruddannelsen: Linjefag og pædagogiske fag
• Antorini og Østergaard om læreruddannelsen
• Antorini og Østergaard om læreruddannelsen: linjefag, forskning m.m.
• Antorini og Østergaard om internationalisering og it m.m.

Udskrift af video:

Formand for følgegruppen, Per B. Christensen (00:00):

Og endelig, det fjerde obs-punkt vi har, er læreruddannelsens vidensbasering. Der er meget stor forskel på hvordan udbudsstederne arbejder med vidensbasering, og hvordan man anvender forskning og udviklingsprojekter i uddannelsen. Her har vi også nogle meget klare anvisninger - nogen vil måske sige, at de er udfordrende – og dem vil Agi Csonka senere gennemgå mere grundigt.

Så har vi to meget vigtige retningsgivende anbefalinger: deregulering og internationalisering. Jeg konstaterer jo faktisk, at der er blevet generelt taget positivt imod dem. Det er nødvendigt at gøre læreruddannelsen mere fleksibel og mindre reguleret. Mindre skal fastsættes på Christiansborg eller på Slotsholmen, og mere skal bestemmes lokalt på den enkelte professionshøjskole, og det betyder selvfølgelig, at lederne af professionshøjskolerne skal arbejde kompetent med det her emne.

Og så er der især en række bindinger af linjefagene, vi ønsker opløst. Små, store, obligatoriske, ikke-obligatoriske, og det vil Nils-Georg Lundberg uddybe senere her i dag. Det er også nødvendigt, at den enkelte studerende selv har mere indflydelse på, hvordan man sammensætter uddannelsen. Vi tror faktisk på, at den uddannelsessøgende vil træffe kvalificerede valg, når man vælger sine tre linjefag. Fordi man er jo interesseret i at få en fagkombination, som man kan få job til efterfølgende.

Og så har vi til sidst nogle overvejelser om dels det med, at uddannelser skal styres efter kompetencemål i stedet for, at der skal fastsættes en masse regler på Christiansborg.

Omkring internationalisering siger vi, at læreruddannelsen er vigtig for hele internationaliseringen af det danske uddannelsessystem, for det er der, det begynder. Derfor kan vi ikke bare have en dansklæreruddannelse. Vi skal have en dansklæreruddannelse med udsyn. Vi skal have en modulopbygget uddannelse, der svarer til de regler, der gælder i Bologna-konventionen, og vi skal have nogle muligheder dels for, at danske uddannelsessøgende kan søge praktik i udlandet, og at udenlandske studerende kan tage dele af en uddannelse i Danmark.

Det fører så til en række overvejelser og anbefalinger fra følgegruppen, og jeg vil kun gennemgå nogle af de anbefalinger, som ikke efterfølgende bliver gennemgået af mine kollegaer.

Jeg kan konstatere, at der har været lidt debat op til konferencen omkring det, vi har sagt om søgning og rekruttering. Vi anbefaler, at der stilles større krav til de studerendes kvalifikationer ved optagelsen på læreruddannelsen, og vi ønsker også et bredere rekrutteringsgrundlag, for eksempel flere studerende fra htx og hhx. I dag er det typisk, at vejen ind i læreruddannelsen, det er en humanistisk twistet stx-uddannelse eller en hf-uddannelse, og hvis vi skal have et bredere grundlag og flere til at vælge naturfag, så er vi nødt til at kigge på det felt.

Så synes vi at kunne konstatere, at professionshøjskolerne er fint i gang med en række initiativer omkring fravær og fastholdelse. Det skal fortsætte, det er vigtigt, og mødepligtens betydning i den sammenhæng må man vurdere.

Og endelig synes vi, at praktikken skal være og fastholdes på samme niveau, som den er i dag cirka. Praktikken skal være hovedomdrejningspunktet og det, at vi evaluerer praktikken, at der er progression i praktikforløbene, har været en styrkelse af læreruddannelsen. Men der er også to obs-punkter: Det ene obs-punkt er, at kvaliteten af den praktik og den praktikvejledning, der udøves på det enkelte praktiksted, løbende skal kvalificeres, og det kunne blandt andet ske ved, at have rammer for praktikvejlederuddannelsen i kommunerne og også nogle klare regler for, at det er linjefagsuddannede lærere, der har studerende i praktik. Endelig foreslår vi, at der er nogle centrale uddannelseselementer, der arbejdes med i praktikken, og at der bliver et større samspil mellem det, der foregår på professionshøjskolen og det, der foregår i praktikken. Også den anbefaling kan jeg se, at mange har taget positivt.

Til afslutning: Det har ikke været nogen enkel proces, som jeg sagde indledningsvis, i følgegruppen. For læreruddannelsen er noget helt særligt i dansk uddannelsespolitik. Men vi har søgt at gøre os umage, og så kan man jo ikke forlange mere.

Og jeg vil gerne på mine egne vegne takke den øvrige følgegruppe for jeres store arbejdsindsats og med en tilføjelse af: for godt og konstruktivt med- og modspil, og så kan I selv ramme ind der, hvor I synes, I har været mod- og medspiller.

En lige så stor tak skal rettes til sekretariatet, som lavet et fremragende arbejde, som har stået os bi og som har hjulpet os - også når vi traf beslutninger, der virkede sådan lidt loop-agtige, altså tilbage til det punkt, vi sådan set drøftede på sidste møde. Og tak til Rambøll Management for hjælpen til rapporten her og også til den kompetente måde, I guidede os igennem det sidste halve års svære arbejde. Til Evalueringsinstituttet og UNI-C, som har bidraget - jeg er færdig nu, Jacob [latter fra salen] - i en række sammenhænge. Det har kvalificeret vores arbejde.

Det er mit håb, at interessenterne og uddannelsespolitikerne nu vil tage konstruktivt og reflekteret imod vores anbefalinger, og at vi i dag og i kommende måneder får en god dialog om fremtidens læreruddannelse. Jeg ser i hvert fald frem til dagens debat. Tak for opmærksomheden - så ordet tilbage til Jacob.