ErhvervsPhD'er bygger bro mellem teori og praksis
Ordningen med ErhvervsPhD'er er dansk, men den har nu spredt sig ud i Europa. Mød en ph.d., som forsker på DTU og samtidig er tilknyttet Henning Larsens tegnestue, hvor han hjælper med at omsætte arkitekternes ideer til energivenlige bygninger.
Udskrift af videoen
Speak 1 (00:00):
Jakob Strømann-Andersen er ErhvervsPhD-studerende. Han er indskrevet på DTU og ansat i arkitektfirmaet Henning Larsen. Her bidrager han i tegnestuens travle hverdag med tekniske løsninger til arkitekternes visioner.
Jakob Strømann-Andersen, ErhvervsPhD-studerende (00:13):
Det er en rund bygning, fordi rund er den mest optimale form i forhold til energiforbrug. [Han kigger på en arkitektmodel foran sig.]
Speak 2 (00:18):
Han beskæftiger sig især med, hvordan man kan indarbejde energivenlige løsninger i arkitekturen.
Jakob Strømann-Andersen (00:24):
Jeg er 50 procent i virksomhenden og 50 procent på universitetet. Når jeg er på universitetet, bedriver jeg grundforskning, altså teoretisk forskning. Når jeg er i virksomheden, så er det meget anvendt forskning, så skal det være her og nu, vi skal se nogle resultater.
Speak 3 (00:37):
Et ErhvervsPhD-projekt er et samarbejde mellem et universitet, en virksomhed og en ph.d.-studerende. Universitetet og virksomheden modtager tilskud fra Styrelsen for Forskning og Innovation, der er med til at finansiere den ph.d.-studerendes forskning, og det er noget, der kommer alle parter til gode.
Signe Kongebro, Sustainability Manager, Henning Larsen Architects (00:55):
Udviklingsafdelingen, som handler om bæredygtighed, der er ph.d.erne en meget væsentlig del af at skabe ny viden, som vi omsætter til værktøjer, som kan bruges i designprocessen – sådan at der bliver den kortest mulige vej for nyeste viden til anvendt viden i projekterne.
Lotte Bjerregaard Jensen, ph.d.-vejleder, DTU (01:15):
Det gavner universiteterne at være i kontakt med erhvervslivet, at vi får viden om, hvad erhvervslivets behov er, så vi kan sammensætte nogle studier, som hjælper erhvervslivet til at møde de udfordringer, som fremtiden byder på.
Speak 4 (01:29):
I 2011 blev der oprettet en europæisk ErhvervsPhD-ordning inspireret af de danske erfaringer. Ordningen er en pilotordning, men ifølge de involverede kan man drage stor nytte af et europæisk samarbejde.
Signe Kongebro (01:41):
Det vil være en konkurrencefordel for EU i forhold til globalisering. Det er en rigtig, rigtig god mulighed for virksomhederne til at blive meget skarpere på, hvad det er, de kan, og hvordan de kan udvikle deres kerneydelser.
Jakob Strømann-Andersen (01:56):
Det gode ved at ErhvervsPhD'en har et internationalt islæt, det er, at viden er ikke samlet ét sted i verden. Viden er globalt, så vi er nødt til at samle viden fra de bedste centre rundt omkring i verden. Derfor har vi også løbende kontakt med de bedste universiteter og de bedste virksomheder.
Slut






