Antorini og Østergaard om linjefag og forskning m.m.

• Læs også: Følgegruppe anbefaler mere deregulering og internationalisering af læreruddannelsen

Se flere videoer fra konferencen:

• Konference om læreruddannelsen
• Introduktion til evalueringen af læreruddannelsen
• Evaluering af læreruddannelsen: Linjefag og pædagogiske fag
• Evaluering af læreruddannelsen: Deregulering og internationalisering
• Antorini og Østergaard om læreruddannelsen
• Antorini og Østergaard om internationalisering og it m.m.

Udskrift af videoen

Christine Antorini, minister for børn og undervisning (00:00):

Hvor mange linjefag skal lærererne have med, når de kommer fra læreruddannelsen for at kunne løfte forskellige ting. Vi har allesammen et fælles mål, og det var jo også en del af den læreruddannelsesreform, der blev lavet for et par år siden, at vi skal jo sikre os, at lærerne har så gode faglige og pædagogiske og didaktiske kompetencer, at selv om de kommer ud som nyuddannede lærere, så har de virkelig noget at byde ind med, og det var en af grundene til, at læreruddannelsesreformen blev ændret sådan, at målet var, at hovedparten skulle komme ud med tre linjefag, for at man kunne give den vægt til de linjefag, som de lærerstuderende valgte, og også at der skulle være plads til nogle af de andre kompetencer omkring pædagogik og didaktik, som er rigtg vigtige, for at man fungerer godt, for et er, at man kan være rigtig god til tysk isoleret set eller nogle af de andre fag, men det handler om hvordan man bliver ekspert i at undervise i faget tysk til sådan en hormonfyldt syvendeklassedreng, der muligvis – man kan ikke vide det – tænker på noget andet, end at nu skal jeg bare lære den der tyske grammatik.

Christine Antorini (01:05):

Så hele det der med at tænke at det med at være ekspert i undervisning er jo afgørende med tre linjefag, sådan at der er tid til virkelig at kunne det faglige, og det sidste, men ikke mindst lige så vigtige, at vi får en læreruddannelse, som giver læreren, som der rent faktisk kan så meget, at når man rent kommer ud på skolerne i Danmark, og man skal til at lægge skemaer, at man i højere grad kan få lov til at undervise i dét, der er ens linjefag. Og der har dilemmaet været, at hvis hovedparten kom ud med to linjefag, så vil de selvfølgelig have lidt større faglig pædagogisk didaktisk dybde i de to linjefag, men hvis de kommer ud på skoler, og man ikke kan få skemalægningen til at gå op, og de alligevel underviser i noget helt andet, så kan man være nok så dygtig, men så bliver det ikke sat i spil. Og derfor er vi rigtig glade for den anbefaling, der er meget tydelig fra følgegruppen, nemlig at vi skal igennem til, at det er tre linjefag, man kommer ud med, og når man overhovedet kommer i nærheden af det, så er det, som formanden for følgegruppen også sagde, fordi der blev sat en række forsøg i gang, som til gengæld viser den første pointe, som uddannelsesministeren pegede på, nemlig at vi er altså nødt til at løsne lidt op på de mange bindinger, der var, så vi rent faktisk får lærere, der har mulighed for at vælge tre linjefag. Det er nemlig afgørende for, at vi får en faglig stærk folkeskole, at det selvfølgelig skal være sådan, at lærerne underviser i det, de er rigtig dygtige til og brænder for, og der er som regel en direkte sammenhæng mellem det og de linjefag, som de har valgt.

Christine Antorini (02:24):

Vi har nogle særlige udfordringer i forhold til linjefagene fransk og tysk, vi har nogle særlige udfordringer i forhold til naturfagene, og vi har det inden for det praktiske-musiske område, fordi det er her, vi kan se, at de mange bindinger desværre har været med til, at der er alt for få lærere, der søger og får det som linjefag, men igen, forsøg viser, at der hvor man bløder op for bindingerne, er der også flere, der vælger de her vigtige fag.

Morten Østergaard, uddannelsesminister (02:53):

Jeg kan offentliggøre nye tal i dag, som siger, at der faktisk er en stigning i dem, der har tre linjefag, og jeg tror, vi har rundet sådan cirka tre ud af fire. Det gør selvfølgelig også, at det er naturligt at tage diskussionen, om hvor vidt vi så ikke bare skal gøre det obligatorisk.

Morten Østergaard (03:13):

Jeg vil også gerne slå fast, at jeg stadigvæk synes, læreruddannelsen skal udbydes af professionshøjskolerne. Det er den tilgang, vi nu engang har, og det handler selvfølgelig om den praktiske tilknytning, der er og så den regionale forankring, som er vigtig for en stærk læreruddannelse. Men der er bestemt grund til at kigge på, om der kan samarbejdes mere mellem professionshøjskoler og universiteterne i forbindelse med uddannelsen af lærerne.

Morten Østergaard (03:37):

Vi skal fortsat arbejde for, at undervisere på læreruddannelserne er kvalificerede til at løfte den opgave. Med udvilingskontrakterne så stiller vi allerede i dag krav til professionshøjskolernes undervisningsstab, og hertil kommer jo, at i 2011 blev der uddelt de første bevillinger til ph.d.-projekter i uddannelsesforskning med fokus på den danske folkeskole, og på hvad der foregår i klasseværelserne. De her ph.d.-projekter gennemføres i samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler, og de giver altså mulighed for at styrke den forskningsmæssige baggrund for de metoder, der anvendes i skolen. Jeg er også rigtig glad for, at det er lykkedes os i et forlig, der rummer alle Folketingets partier, at afsætte yderligere 28 millioner til nye ph.d.-projekter til uddannelsesforskning i 2012. Og så er tanken selvfølgelig, at de færdiguddannede ph.d'er efterfølgende går tilbage og løfter kvaliteten i undervisningen på professionshøjskolernes læreruddannelser,sådan at de er med til at sikre, at forskningen vandrer tilbage til lærerne og dermed også ud i folkeskolen.

Morten Østergaard (04:35):

For en uge siden offentliggjorde vi fire pligtige mål for de nye udviklingskontrakter for universiteterne. Og et af dem er bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, og det betyder altså blandt andet, at samarbejdet med professionshøjskolerne skal styrkes. Større sammenhæng vil også komme til at indgå i de nye udviklingskontrakter for professionshøjskolerne, når vi skal forhandle dem i efteråret med henblik på, at de kan træde i kraft fra 2013.

Christine Antorini (04:58):

Jeg vil godt fortsætte lidt med det med viden, fordi det synes vi begge to er rigtig vigtigt. Hvordan vi får det samspil, fordi når vi i regeringen også lancerer en reform af folkeskolen ganske snart, så vil det også være med udgangspunkt i den viden, der virker, og der hvor vi er lidt i tvivl, men har nogle mål, om at det skal være en faglig stærk folkeskole for alle, der vil vi koble rigtig professionel praksisforskning på, sådan at vi også udvikler ny viden, om hvad der virker bedst i forhold til at få den rigtig dygtige folkeskole sammen med rigtig dygtige lærere. Og noget at det, som følgegruppen pegede på, det er – et er, vi snakker linjefag, men det handler i lige så høj grad om pædagogik og didaktik, som jeg har nævnt, men også, som følgegruppen lægger vægt på, det vil sige, at man er rigtig dygtig som lærer til at lave klasserumsledelse; det at man er rigtig dygtig til at inddrage forældrene i skole-hjemsamarbejdet; det at man arbejder med faglig læsning, ikke bare når man er dansklærer, men som en kompetence hele vejen igennem; det at man har en grundviden om, også når man skal arbejde med dansk som andetsprog, uanset hvor man bor i landet og tænker det ind på tværs af fagene. Det at man får en grundviden i, hvordan man arbejder med specialpædagogik, fordi vi står over for en stor fælles og vigtig opgave i, hvordan – hvis vi ønsker en faglig fælles stærk folkeskole for alle – så skal den jo også være for alle, og det at have en folkeskole, som kan rumme mange forskellige børn og blive dygtigere til, at børnene ikke nødvendigvis skal udskilles til specialundervisning væk fra deres klassekammerater, væk fra deres lokalmiljø, men at man faktisk ruster skolen og lærerne til, at de kan få hjælpen sammen med kammeraterne, det er en af de store og vigtige opgaver, vi står over for, og det skal også afspejle sig i den læreruddannelsesreform eller de justeringer af læreruddannelsesreformen, som Morten østergaard skal igang med i forhold til forligskredsen.

Christine Antorini (06:45):

I forhold til det her med at bygge på viden, der virker bedst ... nu blev det præsenteret, at skolerådet var tilstede, det sidder her på rækken [slår ud med armen], og skolerådet er kommet med vigtige anbefalinger til Børne og Undervisningsministeriet, hvordan vi kan få kvalitet i, at man laver udviklingsarbejde. Sådan at vi, når vi sætter forsøg i gang, at vi sørger for, der er tilstrækkelig mange med, at der er mål for, hvad er det vi egentlig gerne vil have, der skal ske praksisforskning på og så blive klogere og få spredt den viden ...

Slut