Antorini og Østergaard om læreruddannelsen

• Læs også: Følgegruppe anbefaler mere deregulering og internationalisering af læreruddannelsen

Se flere videoer fra konferencen: 

• Konference om læreruddannelsen
• Introduktion til evalueringen af læreruddannelsen
• Evaluering af læreruddannelsen: Linjefag og pædagogiske fag
• Evaluering af læreruddannelsen: Deregulering og internationalisering
• Antorini og Østergaard om læreruddannelsen: linjefag, forskning m.m.
• Antorini og Østergaard om internationalisering og it m.m.

Udskrift af videoen

Uddannelsesminister Morten Østergaard: (00:00):

Nu har vi som bekendt i regeringsgrundlaget sagt, at vi vil gøre forsøg med to-lærerordninger, og det starter vi så idag ved at møde op i fællesskab [latter fra salen].

Minister for børn og undervisning Christine Antorini (00:09):

Jamen så vil jeg sige tusind tak, også til uddannelsesministeren, som er den korte og meget bedre måde at kalde dig, end den der meget lange titel, som jeg i hvert fald ikke kan finde ud af. Tusind tak for at jeg også må være med, og det er også, fordi vi synes, det er vigtigt at sige, at det hænger fuldstændig tæt sammen, når vi snakker læreruddannelse: Hvad skal fremtidens lærere kunne, og hvad skal der ske i folkeskolen. Så der er jo reformprogram på dagsordenen, må man sige, fordi dels skal vi kigge på læreruddannelsen, og vi sætter også en stor folkeskolereform i søen ganske snart. Derfor tak igen for at jeg må være med her og diskutere, hvad der skal ske med læreruddannelsen.

Christine Antorini (00:51):

Det er nogle ambitiøse mål, vi har i forhold til hele grundskoleområdet og ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. Vi skal meget gerne nå i mål med, at 95 procent af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi har hævet målene i forhold til de videregående uddannelser i regeringen, så det er 60 procent, der skal gennemføre en videregående uddannelse, og vi ønsker en folkeskole, som bliver en faglig stærk folkeskole for alle. Vi må konstatere, at der er nogle, som har det lidt sværere, også efter folkeskolen stadigvæk. Der er stadigvæk for mange af drengene, som bliver hægtet af. Det er stadigvæk sådan, at børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene ikke helt kan hjælpe dem ligeså godt, som hvis de har en længere uddannelse, de bliver også lidt for ofte hægtet af. Vi kan også se, der er for mange elever med anden etnisk baggrund, der lidt for ofte bliver hægtet af, så vi har også en fælles opgave, med hensyn til hvordan vi ruster læreruddannelsen i forhold til at få en fælles, faglig stærk folkeskole for alle.

Christine Antorini (01:44):

Så er det jo sådan, at da vi kom til som nye ministre på området, så besluttede vi os med det samme for, at det her skulle bare være fuldstændig fælles parløb. Nogen sagde, at det var Yin og Yang, vi sagde Knold og Tot, fordi Knold og Tot, som vi jo alle sammen kender, hænger sammen som ærtehalm, og det vil I opleve her, og det vil I opleve fremover. Jeg vil sige, det er mig, der er Tot [latter fra salen] fordi ... (Morten Østergaard: Det er stadigvæk noget, vi diskuterer) ... vi kan jo lave en afstemning til sidst ... men det er bare for at sige, at vi synes, det er vigtigt at sende et signal om, at det her kan vi kun løfte i fællesskab, for det er jo et privilegium, at vi har fået to ministerier, der i virkeligheden dækker fra vugge til krukke, Børne- og undervisningsministeriet med dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, og så tager Morten over med de videregående uddannelser, og så har vi også livslang læring som en del af vores.

Morten Østergaard: (02:40):

Ja, men det er jo i folkeskolen, at fremtiden begynder. Det, eleverne lærer igennem deres skolegang, er en vigtig del af grundlaget for deres forståelse af og relation til verdenen. Og det er folkeskolelærerne, der sætter tingene i bevægelse. Og det er derfor, at vi allesammen i fællesskab har så store forventninger og stiller så høje krav til lærernes kompetencer, og det er derfor, vi er samlet her idag, det er det, der forener os, uanset om vi er politikere, om vi er lærerstuderende eller fra professionshøjskolerne, eller på anden vis er involveret.

Morten Østergaard: (03:10)

Derfor synes jeg også, det er på sin plads at starte med at takke følgegruppen for det imponenrende stykke arbejde, I har lavet med rapporten om læreruddannelsesreformen fra 2006. Det giver virkelig et solidt udgangspunkt for en videreudvikling af læreruddannelsen, og det er jo en ordentlig mundfuld, I præsenterer, og derfor er det jo godt, vi er her begge to, og vi har altså besluttet i dag at lave nogle nedslag i rapporten, der hvor vi synes, vi gerne vil trække noget særligt frem med henblik på at drøfte de udfordringer og problemstillinger, som I også har peget på.

Morten Østergaard (03:39):

Og lad mig starte med det overordnede: Hvad er det for en læreruddannelse, vi har i dag? Ja, hvis læreruddannelsen fra 2006 var en bil, var der mange gode intentioner bagved, da den blev skruet sammen, og der er måske en fornyelse, men der er også en forbedring i forhold til den forrige model, og grundlæggende så synes jeg faktisk, at vi har en velkørende læreruddannelse. Men hvis vi kigger i bakspejlet, så er det også tydeligt, at der var nogle ting, hvor vi måske ikke lige ramte hovedet på sømmet. Læreruddannelsen 2006 kommer ikke igennem synet helt uden anmærkninger, og den største anmærkning er måske nok, at den politiske styring var for detaljeret. Derfor er jeg også enig i rapportens anbefalinger af, at tiden nu er kommet til at prøve med en grundlæggende deregulering af uddannelsen. Læreruddannelsen fra 2006 er meget tæt reguleret, både i forhold til struktur og opbygning og i forhold til indhold. Og det giver så nogle problemer i forhold til, at det ikke er fleksibelt, at det er vanskeligere at skabe sammenhæng til andre videregående uddannelser, og det er kompliceret at skifte spor mellem læreruddannelsen og andre uddannelser. Og det, tror jeg, er med til at afholde nogen fra at vælge uddannelsen, fordi de ser det som en uddannelsesvej, hvor man meget tidligt binder sig til én jobfunktion eller én profession.

Morten Østergaard (04:55):

Rapporten peger på nogle uhensigtsmæssige lovbindinger, der blandt andet betyder, at gode regionale ideer og muligheder for at gøre uddannelserne mere attraktive ude omkring går tabt, og her vil friere rammer give nogle muligheder, som vi ikke har i dag. Det er jo ikke let for politikere at give slip, så det, synes jeg, er noget vi skal arbejde med i forligskredsen og se, om vi ikke kan lære hinanden. For vi kan ikke, og vi skal ikke bestemme uddannelsen ned i mindste detalje, og derfor er min ambnition, at vi kan vise tillid og give friere rammer til dem, der sidder tæt på udfordringerne. Og de friere rammer skal selvfølgelig følges med høje mål og forventninger til den kvalitet, som institutionerne leverer i sidste ende. Så det er ikke et spørgsmål om blind tillid, men det er et spørgsmål om at sikre, at man har rammerne til at indfri de høje forventninger, som vi har.

Slut