Antorini og Østergaard om internationalisering og it m.m.

• Læs også: Følgegruppe anbefaler mere deregulering og internationalisering af læreruddannelsen

Se flere videoer fra konferencen:

• Konference om læreruddannelsen
• Introduktion til evalueringen af læreruddannelsen
• Evaluering af læreruddannelsen: Linjefag og pædagogiske fag
• Evaluering af læreruddannelsen: Deregulering og internationalisering
• Antorini og Østergaard om læreruddannelsen
• Antorini og Østergaard om læreruddannelsen: linjefag, forskning m.m.

Udskrift atf videoen

Christine Antorini, minister for børn og undervisning (00:00):

Det synes vi er nogle fælles anbefalinger både i forhold til udviklingen af læreruddannelsen og også i forhold til udvikling af folkeskolen. Og bare for at komme med et enkelt eksempel, fordi det også har noget at gøre med, at hvis vi for eksempel ønsker at styrke indsatsen på læreruddannelsen i forhold til kompetencen 'dansk som andetsprog', jamen så er det sådan, at i Børne og undervisningsministeriets regi er vi lige gået i gang med den tosprogs-task force, der er på 14 skoler, som har rigtig mange elever med anden etnisk baggrund, som har en stor opgave med, hvordan de bliver løftet fagligt - hvordan vi laver et forsøgsprogram med dem, hvor de har fået tre millioner kroner hver med praktisk forskning i tæt samarbejde med lærerne på skolen, i tæt samarbejde med skoleledelsen, i tæt samarbejde med de kommunalbestyrelser, som skolerne ligger i. Skal de løfte de her opgaver, så er det samarbejde på tværs, og det er er også den måde, vi ønsker at tænke vores to områder sammen. Viden, der virker, bliver sat i spil og professionel forsøgs- og udviklingsarbejde.

Morten Østergaard, uddannelsesminister (00:56):

Og så er der den anden overskrift omkring internationalisering. Der havde jeg fornøjelsen af for et par uger siden at tale med en lærerstuderende, som har vundet en landsdækkende konkurrence, som ministeriet har udskrevet om at designe et internationalt uddannelsesforløb til folkeskolen. Hun havde udarbejdet sådan et internationalt uddannelsesforløb, der skulle få elever til at sætte sig ind i andre landes kulturer og samfundsforhold ved at arbejde sammen med dem i forskellige fag – altså på tværs af landegrænser. Det var rigtig inspirerende at drøfte og se, hvordan en engageret studerende tænkte i et uddannelsesforløb, som også gav eleverne et internationalt perspektiv. Og ideen til det her undervisningsforløb havde hun fået under et studieophold i Portugal, og det synes jeg er et godt eksempel på, hvorfor vi skal have mere internationalisering af læreruddannelsen. Det giver inspiration og viden udefra, som de studerende så kan tage med, når de skal ud at virke i folkeskolen. Og læreruddannelsen vinder altså ved at få sådan et øget internationalt udsyn. Vi skal have flere lærerstuderende på studieophold, og der skal mere fremmedsproget litteratur i pensum. Og det burde være naturligt, at alle, der skal undervise i fremmedsprog, har haft mulighed for at opholde sig i det pågældende land i en periode. I dag begrænses de studerendes muligheder for at tage studieophold i udlandet af de bindinger, der ligger i læreruddannelsen, og det er en af grundene til, at vi skal løsne op og modernisere. Og derfor er der behov for, at uddannelsen i højere grad orienterer sig i forhold til erfaringer fra andre lande omkring læring og undervisning, og der er behov for, at man også tager ved lære af at få læreruddannelsen passet bedre ind i forhold til de mange andre uddannelser, der i dag måske i højere grad giver de studerende mulighed for at tage et internationalt forløb. Jeg tror, det er helt afgørende for det udbytte, eleverne får ude i folkeskolen, men også for det udbytte, de studerende får af at være på en professionshøjskole, at der er et internationalt element, at man møder vores omverden i den bredeste forstand, enten gennem et praktikophold, egentlige studieophold eller ved at udenlandske studerende er en del af ens hverdag ude omkring, og derfor er det en udvikling, vi må styrke med de her planer, vi laver.

Christine Antorini (03:00):

Og det er jo lige præcis også en udvikling, som vi ved, vi i den grad skal have for øje i forhold til folkeskolen og eleverne, fordi ét er, at vi ved, at vi skal have internationaliseret læreruddannelsen, men vi har også en stor opgave i, at eleverne ude i folkeskolen, de tænker altså internationalt. De bruger de sociale medier, de er på internettet, de har venner på kryds og tværs, de behøver ikke gøre som os gamle, der bruger rigtig mange penge på at rejse til Singapore og Ontario, der er de nye hits, som alle skal besøge, for at vi skal lære noget, om hvordan man internationaliserer og tænker på tværs og trækker på hinanden. Næe de kaster sig bare ud i det, og skal vi andre gamle lære noget, så snakker vi med vores børn, og lærerne snakker nogle gang med eleverne eller laver 'fra elev til elev-læring', hvad der, når vi snakker it, er rigtig fornuftigt, men det kunne jo være dejligt, at det også afspejlede sig i læreruddannelsen. Så en af de fælles udfordringer, vi også har, er, hvordan kan vi ruste læreruddannelsen, så det at tænke it og it-didaktik, fordi det handler ikke særlig meget om computere og dyrt grej, men en måde at tænke undervisning på – at det også afspejler sig i læreruddannelsen, sådan at de studerende, når de kommer ud, om ikke andet er nogenlunde på niveau med de yngste elever i forhold til at færdes frit i den nye digitale tidsalder.

Morten Østergard (04:12)

Ja, som I kan høre, så er det jo ikke mangel på politisk interesse for læreruddannelsen, som der er, og det gælder helt sikkert også forligskredsen, at vi vil se frem til at arbejde videre med emnet her, og derfor må man også sige, at selv om vi går ind med en dagsorden, der hedder 'deregulering', så skal man jo ikke forvente, at det fører til, at der vil være mindre interesse for området. Men jeg synes, det er vigtigt at understrege også i dag, at det er jo ikke sådan, at de lærerstuderende nu skal have deres skolepenge tilbage. Vi har grundlæggende en god læreruddannelse, som de lærerstuderende får stort udbytte af. Og læreruddannelsen har netop været igennem en screening, hvor man er blevet akkrediteret postivt på stort set alle uddannelsessteder. Læreruddannelsen er Danmarks næststørste uddannelse målt på, hvor mange der søger, også selv om vi efterspørger flere, der gerne vil være lærere, så er det altså sådan, at der er rigtig mange uddannelsessøgende, der allerede ser læreruddannelsen som et rigtig attraktivt valg. Og det er vigtigt at fremhæve, også fordi når man får den her type diskussion, så kan det være sådan, at man kaster totalt meget over det bestående, og det skal man selvfølgelig være varsom med, men det betyder jo ikke, at en god uddannelse ikke kan blive endnu bedre, og at folkeskolen ikke kan få endnu bedre og endnu mere veluddannede og velmotiverede lærere. Ændringer af læreruddannelsen skal derfor grundlæggende være gennemarbejdet og fremtidssikrede, og det kan vi alle sammen kun være interesseret i, og derfor er det også vores ambition at få gennemført en politisk proces her i foråret, der også skal være med til at skabe den ro om området, som der er også er et ønske om. Følgegruppen er med rapporten kommet med et markant udspil og indspil til den diskussion, og nu er det så vores opgave at samle bolden op. Jeg ser frem til en rigtig spændende debat i dag med de mange forskellige input, vi får, og reaktioner vi får på rapporten, og så glæder jeg mig rigtig meget til at følge diskussionen og også have dialogen med jer både i dag, men selvfølgelig også fremad, samtidig med den politiske proces foregår. Rigtig god fornøjelse! [Der klappes].

Slut