Udveksling af data mellem offentlige myndigheder – Analyse af udfordringer og barrierer
Om publikationen
Udveksling af data er en væsentlig forudsætning for at realisere de økonomiske potentialer, der ligger i indførelsen af digital forvaltning. Det gælder både i forhold til at understøtte en mere hensigtsmæssig genanvendelse af allerede indsamlede data og i forhold til udviklingen af mere avancerede selvbetjeningssystemer, hvor borgere og virksomheder bidrager til egen sagsbehandling.
Det er rapportens overordnede konklusion, at det kan være hensigtsmæssigt at overveje en række initiativer for at understøtte udvekslingen af data i den offentlige sektor, men rapporten vurderes ikke alene at kunne danne grundlag for beslutninger om, hvilke konkrete initiativer, der skal igangsættes.
Med rapporten er der således skabt et udgangspunkt, der kan indgå i de videre overvejelser om initiativer på området.





