Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse
| Detaljer om publikationen | |
|---|---|
| Udgivelsesdato: | 21.02.2006 |
Om publikationen
Regeringen fremlagde 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse på baggrund af rapporten "Det danske samfunds beredskab og indsats mod terror" fra en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Statsministeriet.
Særligt på teleområdet bliver der i handlingsplanen taget højde for behovet for at iværksætte et udredningsarbejde i samarbejde med branchen med henblik på afklaring af de tekniske konsekvenser af de forskellige anbefalinger – og i muligt omfang omkostningsskøn.
På den baggrund har der været gennemført en proces, hvor der i en teknisk arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet er blevet arbejdet med konkretisering af anbefaling 15, 17, 18 og 25 i samarbejde med de relevante parter i branchen: Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og IT- og Telestyrelsen.
Øvrige anbefalinger på teleområdet, som tænkes gennemført ved lovgivning i foråret 2006, har ikke været drøftet.
Videnskabsministeriets tekniske arbejdsgruppe har således særligt haft til formål at konkretisere rammerne for mulige tekniske løsninger, herunder at estimere omkostningsniveauerne med henblik på at identificere afbalancerede løsninger.




