Danmarks Forskningsråds årsrapport 2002: Vejen til Barcelona – fremtidig velfærd forudsætter en styrket forskningsindsats
| Detaljer om publikationen | |
|---|---|
| Udgivelsesdato: | 02.10.2003 |
| ISBN: | 87-91258-37-5 |
| Pris: | Gratis |
Om publikationen
Der er behov for en massiv satsning på forskning og udviklingsarbejde i Danmark. Frem mod 2010 bør de offentlige investeringer på dette område øges med mindst 50 procent fra de nuværende cirka ti milliarder kroner årligt til 15-16 milliarder kroner i 2010, og satsningen må igangsættes snarest.
Det er et af de centrale budskaber i Danmarks Forskningsråds årsrapport 2002 Vejen til Barcelona – fremtidig velfærd forudsætter en styrket forskningsindsats.
Som titlen angiver, sætter Rådet i rapporten fokus på den såkaldte Barcelona-målsætning om, at investeringer i forskning og udviklingsarbejde i EU i 2010 bør nærme sig tre procent af bruttonationalproduktet.





