Aalborg Universitet: Bevillinger på Finanslov for 2010
Aalborg Universitets (AAU) bevillinger stiger fra 2009 til 2010 med 88 mio. kr.
Stigningen finder sted både inden for bevillingen til basisforskning og uddannelse med den største stigning inden for uddannelse.
Bevillingen til basisforskning stiger med 28 mio. kr., mens bevillingen til uddannelse stiger med 65 mio. kr.
AAU modtager ekstra 18,8 mio. kr. i 2010 som basisforskningsmidler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 fra november 2009.
Aftalen medfører også en forhøjelse af takst 1 til heltidsuddannelse, som forventes at give AAU cirka 16 mio. kr. mere i uddannelsestilskud i 2010.
AAU's bevillinger er siden 2005 steget med cirka 22 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelse | 591 |
596 |
624 |
635 |
662 |
727 |
| Basisforskning | 472 |
469 |
502 |
543 |
586 |
614 |
| Øvrige bevillinger | 113 |
110 |
90 |
88 |
82 |
77 |
| I alt bevillinger på FL 2010 | 1.175 |
1.175 |
1.216 |
1.266 |
1.330 |
1.418 |
| Indeksbevillinger på FL 2010 |
88 |
88 |
91 | 95 | 100 | 107 |
Kilde: Finansloven for 2010.




