Videre til indhold. | Videre til menunavigation

11.01.2010

Danmark i spidsen for nordisk forskningssamarbejde - Norden 2010

Norden2010-logo

Med udgangen af 2010 sluttede det danske formandskab for Nordisk Ministerråd. Her gøres kort status over et år i formandsstolen for nordisk ministerråd for uddannelse og forskning.

Dette tema er blevet til under en tidligere minister. Temaet opdateres ikke længere.

Når Videnskabsministeriet gør status over året, kan vi konstatere, at Danmark er kommet godt i mål. Mange initiativer er gennemført – andre har et mere langsigtet perspektiv, så dem vil det finske formandskab arbejde videre med  i 2011.

Temaerne, som Danmark havde på dagsordenen under sit formandskab, har såvel nordisk og europæisk relevans. Danmark har blandt andet arbejdet med at koble den nordiske og den europæiske dagsorden sammen, så vi kan bruge det nordiske samarbejde som platform til at skabe synlighed og synergi på den europæiske dagsorden.

Danmark har sat fokus på at styrke Norden som en attraktiv uddannelses- og forskningsregion. Profilering og synliggørelse af nordisk styrkepositioner på uddannelses- og forskningsområdet skal iværksættes i form af en kortlægning af de nordiske videregående uddannelsesinstitutioner og deres indplacering i det europæiske klassifikationssystem, U-map

På forskningssiden er der blandt andet blevet sat fokus på at styrke og videreudvikle samarbejdet inden for det nordiske forsknings- og innovationsrum (NORIA). Endvidere er der gennemført et projekt, som skal skabe mere effektive procedurer for forskningsamarbejde i regi af Nordisk Ministerråd. 

 

Del