Videre til indhold. | Videre til menunavigation

De studerendes køn

Kønssammensætningen svinger meget fra universitet til universitet, blandt andet afhængigt af, hvilken type uddannelse der bliver udbudt.

Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København har med over 70 procent mænd den største andel mænd, mens Københavns Universitet og Roskilde Universitet kun har 42 procent mænd. Samlet set er der en lille overvægt af kvinder.

Studerende

Figur 1: Kønssammensætning blandt de studerende fordelt på universiteter 2007

Figur 1. Kønssammensætning blandt de studerende fordelt på universiteter 2007Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på data fra Danmarks Statistik.
Figur 1 som tal: Kønssammensætning blandt de studerende fordelt på universiteter 2007
Universitet Mænd Kvinder I alt
KU 15.901 22.406 38.307
RUC 3.056 4.167 7.223
AU 12.407 16.425 28.832
SDU 5.943 7.237 13.180
HHK 6.221 6.265 12.486
AAU 5.446 4.616 10.062
ITU 695 280 975
DTU 3.172 1.211 4.383
I alt 52.841 62.607 115.448

Ph.d'ere

Blandt de studerende er der en lille overvægt af kvinder, men kønssammensætningen på ph.d.-niveau er noget anderledes. I alt er kun 42 procent af de færdige ph.d.'ere kvinder. Der er dog stor forskel mellem universiteterne, på Københavns og Roskilde Universitet er der en overvægt af kvinder. Opgørelsen fra IT-Universitetet dækker over, at få personer – nemlig 8 i 2007 –  fuldfører en ph.d. på IT-Universitetet.

Figur 2: Kønssammensætningen på de tildelte ph.d.-grader i 2007

Figur 2. Kønssammensætningen på de tildelte ph.d.-grader i 2007Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på data fra Danmarks Statistik

Forskere

Der er stadig en stor overvægt af mænd blandt forskerne på alle danske universiteter. Således ses det af figur 3, at andelen af mandlige forskere er over 60 procent på alle de danske universiteter. Forskellen mellem universiteterne er ikke så stor, selvom der er størst andel mænd på Danmarks Tekniske Universitet. Her er andelen oppe på 83 procent. Roskilde Universitet er det sted, hvor der er relativt flest kvinder. Dog udgør de stadig kun 32 procent af den samlede forskerstab.

Figur 3: Kønssammensætning blandt forskere fordelt på universiteter

Figur 3: Kønssammensætning blandt forskere fordelt på universiteter Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2004-2006, Bertel Ståhle.
Figur 3 som tal: Kønssammensætning blandt forskere fordelt på universiteter
Universitet Mænd Kvinder
DTU 83 17
ITU  82  18 
AAU  81  19 
AU  73  27 
KU  71  29 
CBS  71  29 
SDU  69  31 
RUC  68  32 
Del