Antal studerende på udlandsstipendieordningen 2008
467 studerende har fået tildelt udlandsstipendium til at påbegynde studier på udenlandske læreanstalter i perioden 1. juli 2008 – 1. januar 2009.
Hvis en studerende ønsker at tage enten et studieophold som en del af en dansk uddannelse eller en hel kandidatuddannelse i udlandet, er det i nogle tilfælde muligt at få støtte gennem udlandsstipendieordningen.
Ifølge denne ordning kan de studerende helt eller delvist få dækket undervisningsafgiften for en videregående uddannelse i udlandet. Ordningen trådte i kraft 1. juli 2008.
467 studerende har fået tildelt udlandsstipendium til at påbegynde studier på udenlandske læreanstalter i perioden 1. juli 2008 – 1. januar 2009.
De 418 er tildelt studerende på de otte universiteter. Heraf er 141 tilknyttet Aarhus Universitet og 82 er tilknyttet henholdsvis Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København.
71 procent af stipendierne til studerende på universiteterne blev givet til studieophold.
Antal studerende på udlandsstipendieordningen 2008
Kilde: SU-styrelsen. Anm.: Udtrækstidspunktet er 3. januar 2009. Fordelingen af studieophold på universiteter viser det universitet, den studerende er indskrevet på. Fordelingen af hele kandidatuddannelser på universiteter viser det universitet, som i forhold til udlandsstipendieordningen har vejledningsforpligtelsen. IT-Universitetet har for få studerende på udlandsstipendieordningen til at fremgå af figuren.
| Universitet | Antal studerende |
|---|---|
| AU | 141 |
| HHK | 82 |
| KU | 82 |
| SDU | 39 |
| AAU | 31 |
| RUC | 26 |
| DTU | 17 |





