Danmarks Liberale Studerendes bidrag til møde med Videnskabsminister Helge Sander 13. november 2009

Optagelseskrav

Der er for lidt sammenhæng mellem sammensætningen af gymnasieuddannelserne (studieretningerne) og de nye, specifikke adgangsgrav til de videregående uddannelser. Indførelsen af nye krav skal koordineres langt bedre end i dag, mens der er behov for en bedre oplysning af såvel kommende studerende som studievejlederne på ungdomsuddannelserne. Konkret for de nyeste "specifikke" adgangskrav gælder, at de er meget brede (her tænkes på de krav, som knytter sig til hvert fakultet). Der bør selvfølgelig foretages en evaluering af de nye krav for at undersøge, om de rent faktisk løser problemet, som angiveligt skulle være frafald.

Som følge af særregler for norske og svenske ansøgere har vi nogle urimelige regler om sprogkrav. Vi stiller krav om danske sprogkundskaber hos f.eks. tyskere, men ikke svenskere og nordmænd. Dette har givet nogle uheldige sager, hvor ikke-skandinaver har fået afvist deres ansøgning om optagelse, fordi de ikke havde bestået en sprogprøve – på trods af at de allerede havde gennemført en dansksproget uddannelse. Samtidig dropper både svenskere og nordmænd ud af bl.a. medicinstudiet, fordi de ikke kan tilstrækkeligt dansk. Der bør som minimum indføres bedre muligheder for at opnå dispensation fra sprogkravet, mens det optimale ville være at indføre ensartede krav til alle. Disse regler bør indeholde, at gennemførelsen af en dansk uddannelse kan erstatte kravet om en sprogtest.

Tidsramme

Det er en stor udfordring at få ekspederet alle ansøgninger i løbet af sommeren, da sagsbehandlingen først kan begynde, når ansøgeren har sine resultater fra den adgangsgivende eksamen, og gerne skulle være afsluttet, inden studiestart. Især den anden optagelsesrunde giver problemer, fordi de studerende ofte risikerer at komme bagefter fra start. En overgang til elektronisk sagsbehandling virker helt oplagt og bør implementeres straks. En digital løsning til den første optagelsesrunde kunne bestå af en database, hvor ungdomsuddannelserne registrerer hver enkelt elevs karakterer. Eleven skal så med digital signatur ansøge den koordinerede tilmelding (KOT) elektronisk. Den nævnte database skal kobles til ansøgningssystemet, så eleven selv kan finde sine karakterer i et sikret elektronisk format og sende det til KOT via systemet. Herefter kan KOT hurtigt finde frem til årets laveste adgangsgivende karaktergennemsnit og lade det elektroniske system sende svar til hver ansøger i løbet af få dage. På denne måde skæres tre uger af sagsbehandlingstiden. I anden runde kan systemet ligeledes hurtigt fordele ledige pladser til ansøgere med flere prioriterede uddannelsesønsker.

For så vidt angår tildeling af pladser, som bliver ledige, når optagede studerende ikke møder op, men undlader at melde sig fra den pågældende uddannelse, kunne man indføre straf i form af tab af et antal SU-klip. Dette kræver selvfølgelig, at det fortsat skal være let at sige nej tak til en uddannelsesplads. Og at man, såfremt man har problemer med det elektroniske, kan få den fornødne hjælp af KOT eller studievejledningen.

Moderne universiteter

Den store forskel på udnyttelse af IT i undervisningen, formidlingen af forskning og administration i forbindelse med eksamen, ansøgninger og undervisningstilmeldinger viser, at der trods alt findes decentralisering på universiteterne. Men det er frustrerende og uforståeligt, at der ikke er et minimum for brug af IT, som kunne inkludere:

• Elektronisk download af opgavespørgsmål og efterfølgende upload af besvarelse i forbindelse med eksamenshjemmeopgaver og obligatoriske opgaver
• Pensum og undervisningsplaner gjort tilgængelig elektronisk så snart de foreligger
• Al relevant info for studerende – herunder især ændringer af datoer o.lign. – gjort tilgængeligt på Internettet
  
• Tilmelding til hold og eksamener på Internettet

Det er relativt simple opgaver for universiteterne, men det gør livet meget nemmere for de studerende, så de kan koncentrere sig om at studere. På samme måde skal universiteterne selvfølgelig være med til at afprøve og udnytte den grønne teknologi, som de selv er med til at udvikle, til at spare på energiforbruget og dermed ressourcerne, som så kan kanaliseres fra daglig drift til forskning og undervisning.

Danmarks Liberale Studerende