Sander i dialog med studenterorganisationer
Videnskabsminister Helge Sander holder to gange årligt dialogmøder med de studenterpolitiske organisationer – omdrejningspunktet er de studerendes ønsker og forslag.
Hensigten med dialogmøderne er at give de studerende mulighed for at komme til orde med synspunkter, kritik og forslag til ændringer, og dermed holde videnskabsministeren direkte orienteret om, hvad der rører sig blandt landets universitetsstuderende. Herudover orienterer videnskabsministeren om aktuelt fra blandt andet ministeriets arbejde.
I forbindelse med møderne har videnskabsministeren bedt de studenterpolitiske organisationer om skrive oplæg med konkrete ønsker og forslag til en række temaer.
Der er til dato afholdt to møder med følgende temaer:
- 24. februar 2009: Evaluering på universitetsområdet og forslag til temaer, der kan indgå i en samlet vision for universiteternes rolle i det danske samfund frem til 2020. Se oplæg til dialogmødet 24. februar 2009 nedenfor.
- 24. september 2008: Hvordan kan studielivet forbedres?
Ønskelister til dialogmødet 24. september 2008 findes under link til højre.
Næste møde afholdes 13. november 2009.




