Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Modernisering af universiteternes laboratorier

Forskning og uddannelse i verdensklasse kræver de rette omgivelser. Derfor er der afsat i alt seks milliarder til modernisering og et teknologisk løft af universiteternes laboratorier.

Der er fra globaliseringsmidlerne afsat 3 mia. kr. til et teknologisk løft af universiteternes laboratorier, hvilket inkluderer opgradering af tekniske anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne forskningsstandard.

Samtidig igangsættes grundlæggende moderniseringer for i alt 3 mia. kr. inden for statens huslejeordning (SEA-ordningen).

I alt vil der således blive investeret 6 mio. kr. de næste seks år. Videnskabsministeriet vil efter finanslovens vedtagelse indgå bindende aftaler med universiteterne om gennemførelse af moderniseringsprojekterne, således at der tilvejebringes den nødvendige planlægningshorisont.

Fordeling mellem universiteterne

De 6 mia. kr. vil blive anvendt dels til modernisering af eksisterende lokaler, dels i forbindelse med nybyggerier. Der er endnu ikke indgået aftaler med de enkelte universiteter om omfanget af moderniseringen, men udgangspunktet er den foretagne tilstandsvurdering , jf. nedenstående tabel.

Arealer og priser fordelt på universiteter
  Aalborg Universitet Aarhus Universitet DTU Københavns Universitet RUC Syddansk Universitet I alt
Areal (m2) 51.000 113.000 66.000 245.000 16.000 66.000 556.000
%-fordeling 9% 20% 12% 44% 3% 12% 100%
Moderniseringsudgift (T.kr.) 529.000 1.393.000 638.000 2.500.000 145.000 650.000 5.856.000
%-fordeling 9% 24% 11% 43% 2% 11% 100%
Udg./areal (kr./m2) ekskl. moms 10.400 12.400 9.700 10.200 9.300 9.800 10.500
Del