Raketter og satellitter

Dagligdags redskaber som mobiltelefoner, GPS'er og vejrudsigter kan kun fungere, fordi vi har satellitter svævende over hovederne på os. En satellit er et ubemandet fartøj i kredsløb om Jorden; for eksempel vejr-, overvågnings- eller kommunikationssatellitter.

Satellitterne bliver sendt op i rummet ved hjælp af såkaldte løfteraketter. ESA har sendt en lang række satellitter ud i rummet de sidste 30 år. Hovedsageligt ved hjælp af Ariane-raketterne (1-5).

Efter planen sendes de næste to videnskabelige satellitter – Planck og Herschel – op med en Ariane-5-løfteraket i løbet af foråret 2009.

Ariane

Ariane er navnet på en række løfteraketter udviklet af ESA. Ariane-1 stod klar i 1979 og er siden blevet efterfulgt af Ariane-2, 3, 4 og 5. Ariane-5 raketten er i øjeblikket den kraftigste løfteraket i verden og kan i dag bringe en last på op til 10 tons til geostationær bane.

Danmark deltog indtil 2003 i udviklingen og opkvalificeringen af Ariane-serien. Den danske industrielle deltagelse i Ariane blev primært leveret af Alcatel Space Denmark A/S, som leverede elektronisk udstyr til spændingsforsyning og styring af raketterne.

I dag deltager GTS-instituttet FORCE Technology i udviklingen af den næste generation af løfteraketter.

Vega og Soyus

Efter planen skal to ny løfteraketter indvies i slutningen af 2009:

• Vega – en lille raket med opsendelseskapacitet på op til 1,5 ton
• den russisk udviklede Soyuz-raket med kapacitet på op til tre ton.
  

Vega er fuldt udviklet af ESA. Soyuz er en russisk løfteraket, der siden 1954 har sendt satellitter og astronauter op i rummet fra Baikonur i Kazakhstan. Et samarbejde mellem ESA og Rusland har resulteret i, at Soyuz-2 snart kan opsendes fra rumhavnen i Kourou.

Planck

Planck-satellitten forventes opsendt i løbet af foråret 2009. Herefter vil det tage cirka tre måneder at bringe den i den ønskede bane, cirka 1.5 millioner kilometer fra jorden i modsat retning af solen. Herefter skal Planck begynde at observere og vil efter 14 måneder have kortlagt hele himlen to gange.

Planck-satellitten skal hente viden om, hvordan universitet opstod.  Der er stor enighed om, at vores univers startede med en kæmpemæssig eksplosion, Big Bang, for 13-14 milliarder år siden. I eksplosionen opstod der en masse energi i form af lys, og med Planck–satellitten bliver det muligt at undersøge resterne af dette første lys med meget større følsomhed, end det tidligere har været muligt.

Med disse meget nøjagtige data vil man få helt ny indsigt i dels, hvordan Big Bang rent faktisk skete, dels hvordan de små temperaturer/tæthedsvariationer på grund af deres tyngdekraft voksede og blev til vore dages strukturer i universet: galakser, stjerner og planeter.

Planck-satellitten er opkaldt efter den tyske fysiker Max Planck, som er blevet hædret for hans opdagelse af, at man ud fra et legemes lysudstråling kan bestemme dets temperatur. Det er netop det, man udnytter med Planck satellitten.

Det danske engagement i Planck satellitten

Studier af de tidligste faser af universets udvikling er et højt prioriteret astrofysisk forskningsområde i Danmark. Efter en åben udbudsrunde indgik DTU Space en kontrakt med det tyske firma Astrium om at levere spejlsystemet til Planck-satellitten. Spejlene skal fokusere strålingen fra en bestemt retning på himlen på detektorsystemerne.

Dette engagement har betydet, at DTU-Space har en fast plads i "Planck Science Team'et", hvor alle beslutninger, der drejer sig om den videnskabelige del af Planck missionen, bliver taget. På den måde har DTU-Space en central placering i forberedelsen af Planck-missionen og har sikret danske forskere direkte adgang til den unikke database, der vil blive et resultat af missionen.

Herschel

Samtidig med Planck opsendes Herschel-satellitten. Herschel indeholder en mere traditionel kikkert, som skal observere det infrarøde lys fra de fjerneste galakser, som er dannet mere end en milliard år efter Big Bang.

• Tema: Danmark i rummet