Klimastipendier
Drop det ligegyldige merchandise og de fine goody-bags til konferencedeltagerne, og giv i stedet nogle unge mennesker et uforglemmeligt ophold i Danmark.
Det er den danske regerings tanke bag oprettelsen af klimastipendier. 11 unge studerende fra hele verden har modtaget COP15-klimastipendierne og får dermed ophold og to års klimastudier på seks danske universiteter betalt.
Mødet med den danske grønne tankegang
De fleste studerende kommer fra udviklingslandene, der står med helt særlige udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne. På de danske universiteterne vil de få ny viden, og på nærmeste hold opleve den grønne tankegang, som eksisterer mange steder i det danske samfund
Et eksempel er COP15-klimastuderende fra Ghana, Raphael Kubeba Tabases møde med den danske cykelkultur.
"I just bought myself a new bike and its wonderful riding about 10 km totally to and from school. I think the Danish riding spirit has caught up with me and it great. I was convinced to use this means of transport by a senior Dane I met in trying to buy a bus card in a shop a week ago. He said "why don't you buy a bike, it's cheaper, though I'm old I ride about 15 km a day". It's really great enjoying the company of other bikers through the streets of Aarhus and campus ..."
Unge ambitiøse mennesker er langt bedre ambassadører for klimaet end gaver til topmødets deltagere. Derfor har den danske regering valgt denne utraditionelle gavepolitik.




