Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Fremtidspanelets medlemmer

Læs om medlemmerne i videnskabsministerens Fremtidspanel.

  • Lars Nørby Johansen (formand), tidl. adm. dir. Group4Securicor med ca. 360.000 medarbejdere, i offentligheden er Lars Nørby-Johansen også kendt for anbefalingerne om god virksomhedsledelse. Adjungeret professor på CBS, bestyrelsesformand for Falck, William Demant og Georg Jensen samt næstformand for DONG og TV2. Endvidere blandt andet formand for Danmarks Vækstråd.
  • Soulaima Gourani, bærer BNY-titlerne ”Talent2004” og ”Rising Star 2004”, medvirker i bøgerne ”Succes Piloterne” og ”PowerQvinder”. Tidligere ansat i Hewlett-Packard, Maersk Data (IBM) og Udenrigsministeriet. Oplægsholder om bl.a. professionelle netværk, ledelse og mangel på arbejdskraft, mentorordninger. Erhvervskvinde, iværksætter og MBA-studerende.
  • Charlotte Sahl-Madsen, CEO, Danfoss Universe A/S. Tidligere direktør for LEGO’s VisionLab og museumsdirektør for Glasmuseet i Ebeltoft. Udpeget til bl.a. Mindlabs bestyrelse, Task Force for national strategi for naturvidenskabsformidling, formand for Den Jyske Opera, og Dansk Arkitektur Centers bestyrelse. Tidl. formand for Kulturministeriets Designfond.
  • Jørgen Ørstrøm Møller, Visiting Senior Research Fellow, ISEAS, Singapore. Tidl. dansk ambassadør i bl.a. Singapore, adjungeret professor ved CBS og aktiv debattør vedr. internationalisering af uddannelserne.
  • Klaus Mølmer, centerleder og professor i kvanteoptik og atomfysik ved Aarhus Universitet. Modtager af Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1 mio. kroner i 2006. Aktiv forsker, underviser og formidler af forskning på uddannelsesinstitutioner. 
  • Søren Bo Nielsen, professor i nationaløkonomi ved CBS, tidligere medlem af Det Økonomiske Råds formandskab (1999-2003), forsker i skattesystemer, iværksætteri og vækst, ophold ved bl.a. Stanford University og Princeton University, USA, tidl. leder af Grundforskningsfondens center EPRU.
  • Johannes Riis, mag.art., forlagsdirektør på Gyldendal. Medlem af bestyrelsen for Aarhus Universitet. Har deltaget i en række udvalg og råd, herunder Videnskabsministerens arbejdsgruppe om uddannelser til fremtidens kultur- og oplevelsesøkonomi. Johannes Riis har desuden beskæftiget sig med videnformidling.
  • Katrine Worsaae, forskningslektor ved Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, modtager af Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris i 2006, og aktiv samfundsdebattør om forskning og forskningsformidling, bl.a. omkring Galathea3-ekspeditionen.
Del