Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Dansk-kinesisk samarbejdsaftale om forskning og udvikling

Faktaark om den dansk-kinesiske samarbejdsaftale om forskning og udvikling

Faktaark

  • Kina investerer i disse år massivt i forskning og udvikling og oplever en massiv økonomisk vækst.
  • Regeringen ønsker at styrke samarbejdet med verdens videncentre og derved udnytte globaliseringens nye muligheder.
  • Under videnskabsminister Helge Sanders besøg i Kina underskriver han sammen med den kinesiske videnskabsminister Wan Gang tirsdag den 25. september en samarbejdsaftale om forskning og udvikling.
  • Aftalen med Kina dækker prioriterede områder med stort potentiale for øget samarbejde inden for forskning og innovation. De udvalgte områder dækker bioteknologi, medicinsk forskning, landbrug og fødevareteknologi, bæredygtig ren energi (fx vindenergi, bioenergi og brændselsceller), nanoteknologi samt informations- og kommunikationsteknologi.
  • Det forventes, at aftalen vil fremme forskningsprojekter i et samarbejde mellem danske og kinesiske forskere samt udveksling af viden og forskningsresultater.
  • Endvidere lægger aftalen op til en øget udveksling af forskere og samarbejde vedrørende forskeruddannelse.
  • Det danske og det kinesiske videnskabsministerium vil i samarbejde nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra begge lande, der får til opgave at omsætte aftalen til konkrete samarbejdsprojekter. Styregruppen vil skiftevis mødes i København og Beijing. 
  • Som svar på globaliseringen har Danmark indgået flere bilaterale forskningsaftaler. Den dansk-kinesiske aftale bliver den fjerde i rækken af aftaler, som videnskabsministeriet har indgået med lande uden for EU. De tre andre aftaler er indgået med Indien, Canada og Israel.
  • Videnskabsminister Helge Sander forventer, udover aftalen med Kina, at indgå forskningsaftaler med USA og Japan i løbet af 2007/2008.
Del