Nyt samarbejde mellem Telia og Telenor skaber hurtigere og bedre mobilnet
Telia og Telenor har nu indgået aftale om at etablere et fælles selskab, som skal drive dele af selskabernes mobilnet. Samarbejdet har til formål at skabe et hurtigere og bedre mobilnet.
– Jeg er meget tilfreds med, at netdeling realiseres i Danmark. Jeg har flere gange opfordret mobilselskaberne til at udnytte de eksisterende muligheder for netdeling, og jeg er glad for, at Telia og Telenor har taget denne opfordring til sig. Det er meget positivt, at selskaberne vil bevare kundeoplevelser i verdensklasse, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Telia og Telenor oplyser, at aftalen om et netsamarbejde også betyder, at selskaberne kan spare penge på udgifter til mobilinfrastruktur, men at samarbejdet ikke er ensbetydende med mindre konkurrence på det danske mobilmarked. Selskaberne vil fortsat drive de centrale dele af nettet hver for sig og fortsætte som to selvstændige selskaber.
– Jeg glæder mig over, at selskaberne sammen med denne aftale er med til at sikre en bedre mobildækning i Danmark. Det vil få stor betydning for udbredelsen af mobile tjenester, herunder mobilt bredbånd – også i mere tyndt befolkede områder af Danmark, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Selskabernes samarbejde omfatter både driften af 2G-, 3G- og 4G-mobilnettene.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes gennem kommunikationschef Anders Frandsen, 7231 8008 eller .




