OECD-møde om grøn it i København den 22.-23. maj
Den 22.-23. maj sætter OECD og Videnskabsministeriet international fokus på grøn it. Ca. 100 eksperter og embedsmænd fra OECD-landene skal drøfte informations- og kommunikationsteknologiens potentiale i forhold til CO2-reduktion og andre miljømål på et møde i Eigtveds Pakhus i København.
Den 22.-23. maj sætter OECD og Videnskabsministeriet international fokus på grøn it. Ca. 100 eksperter og embedsmænd fra OECD-landene skal drøfte informations- og kommunikationsteknologiens potentiale i forhold til CO2-reduktion og andre miljømål på et møde i Eigtveds Pakhus i København.
– Internationalt samarbejde er en forudsætning for en effektiv indsats over for klimaproblemer og andre miljøudfordringer. På mødet vil vi blandt andet præsentere den danske handlingsplan for grøn it, siger videnskabsminister Helge Sander.
På OECD-mødet vil eksperterne sætte fokus på, hvordan it kan anvendes til energistyring og andre intelligente løsninger, som fremmer miljøhensyn. Derudover vil man drøfte, hvad der kan gøres for at fremme mere miljøvenlige it-produkter.
Helge Sander offentliggjorde den 14. april den danske handlingsplan for grøn it, som præsenterer en række initiativer, der skal gennemføres i perioden frem til FN's klimatopmøde i København i december 2009.
Det er første gang, OECD-landene samles for specifikt at drøfte it og miljø. Hensigten er, at organisationen skal have fokus på emnet i de kommende år – blandt andet for at kunne bidrage til løsningen af de globale miljøproblemer.
– Jeg håber, at vi med dette møde i København giver OECD-arbejdet en rigtig god start. Det er oplagt, at Danmark også gerne vil være vært for andre internationale møder om it og miljø i tiden frem til klimatopmødet, siger Helge Sander.
Videnskabsminister Helge Sander kan kontaktes via Videnskabsministeriets informationschef Allan Boldt, tlf.: 3392 9739, e-mail: .
Yderligere information om OECD-mødet kan fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen, chefkonsulent Henrik Kjær, tlf.: 3545 0108, e-mail: .
Oplysninger om OECD's arbejde vedrørende it og miljø kan fås ved at kontakte Graham Vickery, tlf.: +33 1 4524 9387, e-mail: .




