- Videnskabsministeriets forslag til finanslov for 2008 indeholder i hovedtræk de bevillingsprofiler, som blev offentliggjort med det første forslag til finanslov i august 2007.
- I 2008 udmøntes fire milliarder kroner fra globaliseringspuljen (mod to milliarder kroner i 2007), hvoraf 800 millioner kroner øremærkes til fri forskning.
- Som følge af fordobling af globaliseringsindsatsen i 2008 forøges antallet af ph.d.-stipendier og post.doc.-forskerstillinger markant.
- Der bevilliges 100 millioner kroner ekstra til strategisk forskning inden for blandt andet miljø, energi samt nano-, bio-, og IKT-teknologi.
- Endvidere er der yderligere bevilliget 50 millioner kroner til innovation og iværksætteri.
Universiteterne har fortsat en væsentlig bevillingstilvækst – også fra 2007 til 2008. Fra 2007 til 2008 stiger nettoudgiftsbevillingen til universiteterne fra 12.128 milliarder kroner til 12.817 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 689 millioner kroner eller 5,7 procent.
Udviklingen i det offentlige forskningsbudget
Som på alle ministerområder er der indarbejdet nogle udskydelser af aktiviteter på VTU's område, men grundlæggende fastholdes regeringens politik om, at én procent af BNP skal anvendes til forskning i 2010, og at vi gradvist skal nærme os dette mål i årene frem til 2010.
Eksempelvis stiger det offentlige forskningsbudget fra 0,83 procent i 2007 til 0,85 procent i 2008 – svarende til fra 14.5 milliarder til 15.1 milliarder kr. Vi nærmer os således fortsat én procents-målsætningen (jævnfør nedenstående tabel).
|
Mio. kr.
|
2007
|
2008
|
2009
|
2010
|
|
Offentligt forskningsbudget ialt, december
|
14.465
|
15.131
|
16.576
|
18.098
|
|
Andel af BNP i procent
|
0,83
|
0,85
|
0,92
|
1,00
|
Tabel 1. Videnskabsministeriets FFL2008 (1)
|
Mio. kr. 2008-priser
|
2007
|
2008
|
2009
|
2010
|
2011
|
|
Dep., styrelser og generelle reserver m.v.
|
348
|
82 (2)
|
506
|
249
|
229
|
|
Universiteter m.v.
|
12.128
|
12.817
|
13.078
|
12.641
|
12.918
|
|
Forskningsrådene
|
1.971
|
2.315
|
2.217
|
1.532
|
1.467
|
|
Innovation
|
804
|
860
|
823
|
689
|
689
|
|
Sektorforskning
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Andre forskningstilskud m.v.
|
420
|
716
|
399
|
337
|
684
|
|
IT-tilskud
|
56
|
87
|
45
|
45
|
0
|
|
Dekommissionering
|
65
|
79
|
83
|
91
|
124
|
|
Internationalisering af uddannelser
|
|
34
|
34
|
30
|
30
|
|
UMTS-reserve
|
0
|
0
|
285
|
285
|
285
|
|
I alt
|
15.793
|
16.994
|
17.469
|
15.899
|
16.425
|
(1) Stigningen i de samlede bevillinger til Videnskabsministeriet fra 2007 til 2008 skyldes hovedsagligt udmøntningen af aftale om globaliseringsmidler. (2) Bevillingen er blandt andet forholdsvis lav som følge af en negativ budgetregulering på 157 millioner kroner, som er placeret sammen med departementets og styrelsernes bevilling i 2009.
Reguleringer i forhold til finanslovsforslaget fra august 2007
Den finanspolitiske situation gør, at der skal ske nogle opstramninger i forhold til finanslovsforslaget fra august 2007.
Der er udskydelser og besparelser af aktiviteter på VTU's område, men grundlæggende fastholder vi regeringens politik om, at én procent af BNP skal anvendes til forskning i 2010.
- Fastfrysning af Højteknologifondens udbetalingsmuligheder til 2007-niveauet udgør -80 millioner kroner.
- Obligatorisk opsparing -157 millioner kroner i 2008, der tilbageføres til VTU i 2009.
- Selektiv udskydelse af nybyggeri udgør 170 millioner kroner i 2008 og -355 millioner kroner i 2009.
- Udskydelse af vedligeholdelsesarbejder på statslige bygninger udgør -50 millioner kroner.
- Udskydelserne på VTU's område udgør i 2008 i alt -457 millioner kroner.
- Besparelse på ejendomsskat udgør -34,2 millioner kroner.
- Effektivisering af statslige indkøb udgør -3,4 millioner kroner.
- Bortfald af opsparing på blandt andet Det Strategiske Forskningsråd -25 millioner kroner.
- Bortfald af forskningsreserve udgør -55 millioner kroner i 2008 og -136 millioner kroner i 2009.
- Besparelserne på VTU's område udgør i 2008 i alt cirka -118 millioner kroner.
I alt udgør reguleringerne på VTU's område i 2008 i alt cirka -575 millioner kroner i forhold til finanslovsforslaget fra august 2007.