Ekspertudvalg: For tidligt at bedømme åbne standarder for dokumenter
Der er behov for flere erfaringer med leverandørernes understøttelse af de to åbne standarder for dokumentformater. Det fremgår af en rapport, som videnskabsministeren har modtaget fra ekspertudvalget om åbne standarder.
Der er behov for flere erfaringer med leverandørernes understøttelse af de to åbne standarder for dokumentformater. Det fremgår af en rapport, som videnskabsministeren har modtaget fra ekspertudvalget om åbne standarder.
– Ekspertudvalgets rapport viser, at vi var på rette spor, da vi sidste år afviste at lægge os fast på én åben standard for dokumentformater, siger videnskabsminister Helge Sander.
Ekspertudvalget om åbne standarder for dokumentformater blev nedsat i juni i år bestående af fem medlemmer med professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet, som formand.
– Danmark er nu med i front, hvad angår initiativer og viden om åbne standarder. Jeg har sendt ekspertudvalgets rapport til Folketinget, og på et møde i januar vil jeg drøfte den med Folketingets it-ordførere.
Videnskabsministeren henviser endvidere til, at Konkurrencestyrelsen er i gang med en undersøgelse af konkurrencen på området. Resultatet af denne undersøgelse ventes medio 2009.
Regeringen indgik i oktober sidste år en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om, at alle offentlige myndigheder fra 1. januar i år skal kunne modtage tekstbehandlingsdokumenter fra borgere, virksomheder og andre myndigheder i de åbne formater ODF og OOXML.
Det blev også aftalt, at it-løsninger indkøbt efter 1. januar i år skal understøtte mindst ét af de to formater. Samtidig blev det vurderet, at begge standarder var relativt umodne, og at der manglede konkrete erfaringer med deres anvendelse i praksis. Derfor var det en del af den politiske beslutning at nedsætte ekspertudvalget.
For yderligere kommentarer fra videnskabsminister Helge Sander kontakt Videnskabsministeriets informationschef Allan Boldt, tlf.: 3392 9739,
For yderligere information om ekspertudvalgets arbejde og rapport kontakt IT- og Telestyrelsen, kontorchef Per Schultz Eeg, tlf.: 3545 0290,




