Videre til indhold. | Videre til menunavigation

04.06.2007

Presseinvitation: Præmier til de tre bedste bud på fremtidens studiemiljø

Repræsentanter for medierne inviteres til at overvære præmieoverrækkelsen i en essaykonkurrence om det gode studiemiljø blandt alle studerende på de videregående uddannelser.

Repræsentanter for medierne inviteres til at overvære præmieoverrækkelsen i en essaykonkurrence om det gode studiemiljø blandt alle studerende på de videregående uddannelser:

onsdag den 6. juni
kl. 12.30-13.15
i
Videnskabsministeriet
(mødelokalerne i stueetagen)
Bredgade 43
København

Videnskabsminister Helge Sander overrækker præmier til de tre bedste bidrag, som belønnes med henholdsvis 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr.

– Et stimulerende, inspirerende studiemiljø er en af forudsætningerne for, at Danmark kan have universitetsuddannelser i verdensklasse. Ny teknologi, eksempelvis trådløse netværk, og de fysiske bygnings- og indretningsrammer er fundamentet for det faglige og sociale miljø, som påvirker mulighederne for samvær og videnspredning, undervisning og fordybelse, siger Helge Sander.

Bidragene i essaykonkurrencen indgår i et større udviklingsprojekt for campusmiljøer, hvor der sættes fokus på det optimale forsknings- og undervisningsmiljø og betydningen af blandt andet arkitektur og lysindfald, gårdhaver og grupperum, trådløs opkobling og internetfora, kantineforhold og børnepasningsmuligheder.

– Det er meget glædeligt, at de studerende har udvist stor interesse for essaykonkurrencen. De kvalificerede bidrag kan vise sig at være guld værd, ikke blot for vinderne i essaykonkurrencen, men også for de kommende generationer af forskere og studerende, som får gavn af de mange ideer og tanker om det gode studiemiljø, siger videnskabsministeren.

Del