Videre til indhold. | Videre til menunavigation

02.02.2007

Kronprins Frederik overrækker forskningspris

Ekspeditionsskibet Vædderen vil være tilbage fra sin verdensomsejling og være hjemsted, når H.K.H. Kronprins Frederik overrækker Forskningskommunikationsprisen på 100.000 kroner.

Ekspeditionsskibet Vædderen vil være tilbage fra sin verdensomsejling og være hjemsted, når H.K.H. Kronprins Frederik overrækker Forskningskommunikationsprisen på 100.000 kroner.

Det sker fredag den 27. april 2007 på Langelinie i København i anledningen af Forskningens Døgn, der fortsætter lørdag den 28. april.

– Kronprinsesse Mary, der er protektor for Forskningens Døgn, har overrakt prisen i 2005 og 2006, men kan desværre ikke deltage i år på grund af den forestående fødsel. Derfor er jeg meget glad for, at Kronprinsen har givet tilsagn om at vikariere for Kronprinsessen, siger videnskabsminister Helge Sander.

– Det er vigtigt, at vi honorerer de forskere, der på en klar og let forståelig måde kan formidle komplicerede forskningsresultater til et bredt publikum. Det bidrager til, at resten af samfundet får glæde af den indsigt og den viden, som forskningen skaber, siger Helge Sander.

Frem til d. 7. februar er der mulighed for at komme med forslag til, hvem der skal have prisen i 2007. De seneste tre år er prisen gået til astrofysiker Anja C. Andersen, dr. med. Bente Klarlund Pedersen og hjerneforsker Morten Kringelbach.


Videnskabsminister Helge Sander kan kontaktes via særlig rådgiver og kommunikationschef Niels Hovmand på tlf.: 3392 9737 eller .

Del