Videre til indhold. | Videre til menunavigation

30.11.2007

Ingen straf til internationale unge – og ingen brugerbetaling på danske universiteter

Jeg vil ikke indføre brugerbetaling på de danske universiteter. Derfor kan jeg klart afvise Vismændenes forslag om at indføre gebyr på de videregående uddannelser, siger videnskabsminister Helge Sander i en kommentar til de økonomiske vismænds forslag om et uddannelsesgebyr.

– Jeg vil ikke indføre brugerbetaling på de danske universiteter. Derfor kan jeg klart afvise Vismændenes forslag om at indføre gebyr på de videregående uddannelser, siger videnskabsminister Helge Sander i en kommentar til de økonomiske vismænds forslag om et uddannelsesgebyr.

– Det er vigtigt, at danske studerende ved, hvor regeringen står, så de kan disponere derefter. Og vi har ingen planer om at indføre brugerbetaling – heller ikke i den form, som vismændene foreslår.

– En straf til nyuddannede kandidater, der rejser ud i verden og tilegner sig værdifuld viden, virker noget bagvendt. Erfaringen viser, at langt de fleste vender hjem igen – og Danmark kan ikke undvære de vigtige erfaringer og kontakter, som de bringer med sig.

– De danske kandidater, der forbliver i udlandet, opvejes til fulde af relevant udenlandsk arbejdskraft, der kommer hertil. Dem skal vi blive endnu bedre til at tiltrække.

– Her tager Vismændene fat i en række spændende ideer: Eksempelvis en udvidelse af forskerskatteordningen og jobkortordningen. Det er ting, som regeringen allerede ser på i den jobplan, vi ønsker at gennemføre med et bredt flertal i Folketinget, siger Helge Sander.


Helge Sander kan kontaktes ved henvendelse til særlig rådgiver Niels Hovmand: direkte 3392 9737, mobil 4082 8958.

Del