Flere ældre skal have øjnene op for it-sikkerhed
I dag er ældre en af de grupper i samfundet, der ved mindst om sikkerhed på nettet. Derfor sætter dette års Netsikker nu!-kampagne fokus på netop den gruppe. Det sker gennem en lang række aktiviteter landet over.
I dag er ældre en af de grupper i samfundet, der ved mindst om sikkerhed på nettet. Derfor sætter dette års Netsikker nu!-kampagne fokus på netop den gruppe. Det sker gennem en lang række aktiviteter landet over.
– I dag er det næsten en tredjedel af de ældre mellem 60 og 74, der bruger nettet dagligt. Desværre er det også den ældre generation, der ved mindst om sikker adfærd på nettet. Derfor har vi i dette års kampagne valgt at lægge et særligt fokus på den ældre generations brug af nettet, siger videnskabsminister Helge Sander.
På kampagnedagen tirsdag den 9. oktober vil seniorerne sammen med andre interesserede have mulighed for at deltage i en lang række aktiviteter, som alle har fokus på en mere sikker adfærd på internettet.
Netsikker nu! retter i år fokus mod fire temaer, som vil være omdrejningspunkt for alle kampagnens aktiviteter og budskaber. De fire kampagnetemaer er: Når du skal i dialog med det offentlige (digital signatur), når du skal kommunikere (mail og chat), når du skal købe ind (e-handel) og før du går på nettet (generelle sikkerhedsforanstaltninger).
Blandt de mange aktiviteter kan nævnes undervisning i datastuer over hele landet og et stort oplevelsestelt på Rådhuspladsen i København.
– Danmark har gennem en årrække været et af verdens førende lande, når det gælder brugen af it. For at bevare denne position er vi nødt til at arbejde for, at hele Danmarks befolkning formår at udnytte internettets mange muligheder og ikke mindst føler sig sikker, når det kommer til at færdes på nettet, siger videnskabsministeren.
Videnskabsminister Helge Sander kan kontaktes via kommunikationschef Niels Hovmand på telefon: 3392 9737 eller e-mail: .
For yderligere informationer, kontakt venligst kampagneleder Anne Viksøe, telefon: 3545 0383, e-mail: .




