Presseinvitation til første møde i IKT-rådet
Onsdag den 20. december holder videnskabsminister Helge Sander det første møde med det nyudpegede IKT-råd, som skal rådgive og være sparringspartner for ministeren med hensyn til udviklingen og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi.
Onsdag den 20. december holder videnskabsminister Helge Sander det første møde med det nyudpegede IKT-råd, som skal rådgive og være sparringspartner for ministeren med hensyn til udviklingen og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi.
Kl. 13.00 til ca. 13.30 vil der være velkomsttale og officiel fotografering af mødedeltagerne, inden det egentlige møde starter.
I den forbindelse vil der være adgang for repræsentanter for medierne, som hermed er inviteret til denne del af rådets første møde:
onsdag den 20. december
kl. 13.00-13.30
i Videnskabsministeriet
(mødelokale B i stueetagen)
Bredgade 43,
København
Videnskabsministeren er selv formand for IKT-rådet, hvis øvrige medlemmer er:
- adm. dir. Anders Christian Andersen, Mondo
- adm. dir. Tim Frank Andersen, Where2go
- adm. dir. Jørgen Bardenfleth, Microsoft
- adm. dir. Bo Sejer Frandsen, Key2Know
- institutleder Anne Gerdes, Syddansk Universitet
- formand Camilla Hersom, Forbrugerrådet
- direktør Jesper Kring, medstifter af Kring Technologies
- professor Morten Kyng, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
- direktør for offentlig forvaltning Jette Aagaard Madsen, CSC
- adm. dir. Lars Monrad-Gylling, KMD
- direktør Gitte Møldrup Nielsen, IT-Vest
- rektor Pia Sadolin, Brøndby Gymnasium
- direktør Dorte Stigaard, Nordjyllands Amt
- rektor Mads Tofte, IT-Universitetet
- underdirektør Kim Østrup, IBM.
Rådet forventes at mødes halvårligt. Arbejdsformen bliver – bortset fra dette første møde – som i Globaliseringsrådet med skiftende mødetemaer og med invitation af en halv snes eksterne deltagere, der har relevans i forhold til det pågældende tema.




