Presseinvitation – præsentation af dansk forsknings dreamteam
Repræsentanter for medierne inviteres hermed til at overvære præsentationen af dansk forsknings dreamteam blandt yngre forskere.
Repræsentanter for medierne inviteres hermed til at overvære præsentationen af dansk forsknings dreamteam blandt yngre forskere.
Der er også mulighed for at deltage i hele konferencen om EliteForsk-initiativet, som skal styrke talent- og eliteplejen inden for forskningsverdenen:
torsdag den 26. januar
kl. 9.30-14.00
i Fællessalen på Christiansborg
Konferencen er arrangeret af Koordinationsudvalget for Forskning og Videnskabsministeriet. Programmet indeholder blandt andet præsentation af de 24 modtagere af Det Frie Forskningsråds Eliteforskerpriser, som tildeles de største talenter blandt yngre forskere.
Prisoverrækkelsen vil foregå efter frokost, fra kl. 13.00, med efterfølgende fælles fotomulighed.
Formiddagens program indeholder en præsentation af EliteForsk-initiativet, en international undersøgelse af elite- og talentpleje inden for forskningen samt en paneldebat om den danske elite- og talentpleje i forskermiljøerne med bidrag fra de ca. 120 konferencedeltagere.
Af hensyn til et begrænset antal pladser er tilmelding nødvendig.
Send senest i morgen, den 25. januar, mail med navn og tilknyttet medie til kontorfuldmægtig Charlotte Gravsen, Videnskabsministeriet, .
Adgang til Christiansborg kun med gyldigt pressekort.




