Innovationsmiljøer tilbagebetaler 45 millioner til staten
Regeringens målrettede indsats for at få bredt viden ud fra forskerne til erhvervslivet og samfundet viser nu for alvor synlige resultater.
Regeringens målrettede indsats for at få bredt viden ud fra forskerne til erhvervslivet og samfundet viser nu for alvor synlige resultater.
Landets syv innovationsmiljøer gav sidste år så stort et overskud, at tilbagebetalingen fra succésfulde virksomheder til staten blev næsten tredoblet fra 2004 til 2005.
– Innovationsmiljøernes succés er det første synlige eksempel på det vigtige arbejde, som regeringens globaliseringsstrategi bygger videre på. Og det viser, at en stigende markedsorientering af innovationsmiljøerne begynder at bære frugt. Der kan selvfølgelig være udsving, hvis en enkelt virksomhed er særlig succésfuld, men tendensen er klar, siger videnskabsminister Helge Sander.
Den gryende succés dokumenteres også af private investorers rekordstore lyst til at investere i opstartvirksomhederne: Sidste år skød de i alt 632 mio. kroner i de forskellige virksomheder under innovationsmiljøerne. Det er over dobbelt så meget som året før. Og langt mere end de 89 millioner, som staten selv gav tilsagn om at indskyde som kapital i 2005.
Innovationsmiljøerne bistår iværksætterne med rådgivning og risikovillig kapital i form af aktieposter eller lån, der skal betales tilbage til staten, hvis virksomheden får succés og bliver købt eller går på børsen. Og succés var der meget af sidste år: Opstartsvirksomhederne kunne betale 45,6 mio. kroner tilbage i 2005 –mod 16,1 mio. i 2004 og 7,7 mio. i 2003.
– Når en iværksætter kommer så langt, at han kan gå på børsen eller vække interesse blandt store investorer, så er det kulminationen på en årelang proces, der startede med, at han som forsker fik en god ide. Den proces er innovationsmiljøerne uvurderlige fødselshjælpere til, siger videnskabsminister Helge Sander.
Innovationsmiljøerne blev oprettet i 1998, og deres opgave består i at hjælpe forskere og andre idéhavere med at kommercialisere højteknologiske og videnintensive ideer. I dag findes der syv innovationsmiljøer i Danmark: CAT-Symbion i hovedstadsområdet, DTU Innovation i Lyngby, HIH Development i Herning, NOVI i Aalborg, Syddansk Innovation i Odense, Teknologisk Innovation i Taastrup og Østjysk Innovation i Århus.
Den tungestvejende succés sidste år var biotekvirksomheden Survac, der blev opkøbt af den tyske medicinalkæmpe Merck for ca. 80 millioner kroner. En af sælgerne var staten, der via innovationsmiljøet DTU Innovation havde skudt 2,3 millioner i firmaet. Efter salget kunne statskassen inkassere næsten 30 millioner, der nu vil blive anvendt til nye videntunge virksomheder.




