Videre til indhold. | Videre til menunavigation

07.11.2006

Finanslov sikrer udgivelse af Kierkegaards skrifter

Regeringen og Dansk Folkeparti har sikret finansiering til udgivelse af Søren Kierkegaards samlede skrifter. Det sker som led i næste års finanslov, hvor forligspartierne blandt andet har aftalt at udmønte en del af den såkaldte forskningsreserve.

Regeringen og Dansk Folkeparti har sikret finansiering til udgivelse af Søren Kierkegaards samlede skrifter.

Det sker som led i næste års finanslov, hvor forligspartierne blandt andet har aftalt at udmønte en del af den såkaldte forskningsreserve.

– Jeg glæder mig over, at det nu er lykkedes at finde pengene til udgivelsen af Kierkegaards samlede skrifter. Det vil være meget ærgerligt, hvis arbejdet måtte stoppe midt i processen, siger videnskabsminister Helge Sander.

Forligspartierne har konkret afsat 33 millioner kroner i 2007-2009 til at færdiggøre udgivelsen af Søren Kierkegaards samlede skrifter. Det betyder, at Søren Kierkegaard Forskningscentret modtager 11 millioner kroner årligt de kommende tre år. Pengene skal gå til at færdiggøre udgivelsen af en komplet, tekstkritisk, kommenteret udgave af alt, hvad der har overlevet fra Søren Kierkegaards hånd.

Del