Videre til indhold. | Videre til menunavigation

12.09.2005

Svagt stigende optag på lange videregående it-uddannelser

Lidt flere studerende ønsker en lang videregående it-uddannelse i år. Det viser de samlede tal for optag på blandt andet datalogistudierne, it-ingeniøruddannelserne og IT-Universitetet og IT-Vest.

Lidt flere studerende ønsker en lang, videregående it-uddannelse i år. Det viser de samlede tal for optag på blandt andet datalogistudierne, it-ingeniøruddannelserne og IT-Universitetet og IT-Vest.

– Vi får brug for langt flere kandidater med en lang, videregående it-uddannelse i fremtiden, og derfor er det glædeligt at tallet stiger, om end det kun er en smule, siger videnskabsminister Helge Sander.

– Både uddannelsesinstitutionerne og branchen bør i den kommende tid tænke kreativt omkring information til kommende studerende og bachelorer, så de spændende forsknings- og jobmuligheder inden for it-områderne er tilstrækkeligt synlige. Vi skulle meget gerne have hævet stigningstakten næste år, siger videnskabsminister Helge Sander.

Der er i år blevet optaget 1.786 studerende på en lang, videregående it-uddannelse, mens tallet var 1.763 sidste år.

Datalogi har ganske vist oplevet et dyk fra 531 til 404 i år, men it-ingeniøruddannelserne optager 292 imod 277 sidste år, og bachelor-optaget til IT-Universitetet er steget med knap 50 procent fra 302 til 446.

Del