Studie- og erhvervsvejledningen på universiteterne skal styrkes
En ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut af universiteternes studie- og erhvervsvejledning viser, at vejledningsindsatsen er alt for spredt og usystematisk. Evalueringen er en opfølgning på OECD-evaluering af de danske universiteter fra januar 2004.
En ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut af universiteternes studie- og erhvervsvejledning viser, at vejledningsindsatsen er alt for spredt og usystematisk. Evalueringen er en opfølgning på OECD-evaluering af de danske universiteter fra Januar 2004.
– Jeg forventer, at universiteternes ledelse bruger evalueringen til at sikre bedre kvalitet i den samlede vejledningsindsats til gavn for kvaliteten og de studerende. Samtidig skal universiteterne blive bedre til at sørge for, at de studerende fremover får mere systematisk vejledning, således, at de får en god start på arbejdsmarkedet, siger videnskabsminister Helge Sander.
Evalueringen peger på, at universiteternes ledelse skal arbejde for at kvalitetssikre studie- og erhvervsvejledningen. Blandt andet peges der på, at vejledernes uddannelsesniveau skal hæves, og vejledningstilbuddene skal gøres mere synlige. En meget kritisk evaluering, som ledelserne bør bruge som afsæt til for alvor at gøre noget ved den utilstrækkelige vejledning, som går ud over de studerende: deres gennemførelse, studietid, studieglæde og jobchancher.
– Studie- og erhvervsvejledningen skal professionaliseres. De studerende skal ikke først opdage arbejdsmarkedets realiteter, når specialet er afleveret.
– Uddannelsesreformen gør det nødvendigt, at studie- og erhvervsvejledningen går hånd i hånd. Universiteternes vejledning skal være en hjælp til de studerendes karriereovervejelser gennem hele studiet.
– En styrket studie- og erhvervsvejledning kan samtidig mindske frafald. Og den kan også bidrage til, at mindske ledigheden blandt nyuddannede, siger Helge Sander.
Videnskabsministeriet vil følge op på rapporten gennem dialog med universiteternes ledelse.




