Priser til danske forskerspirer
Priserne til Årets Forskerspirer 2005 overrækkes af videnskabsminister Helge Sander på mandag, og repræsentanter for medierne inviteres til at overvære prisoverrækkelsen.
Priserne til Årets Forskerspirer 2005 overrækkes af videnskabsminister Helge Sander på mandag, og repræsentanter for medierne inviteres til at overvære prisoverrækkelsen, der finder sted:
mandag den 19. december
Kl. 13.00-14.00
i Carlsberg Akademi (tidl. Carlsberg Æresbolig)
Gamle Carlsbergvej 15
Valby, København
Årets forskerspirer kommer fra Fredericia, Nyborg, Brønshøj og Herlufsholm.
Emnerne for vinderprojekterne er:
- Arvemateriales (DNA's) bølgeegenskaber
- munke, afholdenhed og ølbrygning
- børnefødslers betydning for bindevævssygdom
- alternativ metode til påvisning af vitaminmangel.
Vinderne får en check på 20.000 kr. og mulighed for at gennemføre deres projekt ved en dansk eller udenlandsk forskningsinstitution, der stiller ekspertise og resurser til rådighed.
Dommerkomiteen har skullet træffe sit valg mellem 26 finale-bidrag i kappestriden, der er åben for elever på næstsidste år på gymnasier, erhvervsgymnasier og hf.
Den første udvælgelse foregår regionalt og blandt 88 deltagere har 57 projekter fået ok til at udarbejde og indsende færdigt projekt til bedømmelse. Heraf kom 26 altså i mål til den endelige bedømmelse af dommerkomiteen.
Konkurrencen om årets Danske Forskerspirer er et fælles projekt siden 1997 for Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. De to ministre overrækker priserne på skift.
Yderligere oplysninger kan fås hos projektets styregruppe ved lektor Lisa Rasmussen, tlf.: 3555 3366.




