Pressemøde om Højteknologifonden
Repræsentanter for medierne inviteres til pressemøde om Højteknologifonden.
Repræsentanter for medierne inviteres til pressemøde om Højteknologifonden:
torsdag den 31. marts
kl. 13.45
Grønlandsværelset
Christiansborg
København
Videnskabsminister Helge Sander og den nyudnævnte formand for Højteknologifonden, adm. dir. for Danfoss Jørgen Mads Clausen, vil på pressemødet blandt andet offentliggøre fondens bestyrelse.
Højteknologifonden skal styrke vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarks videre udvikling som højteknologisk samfund. Fonden skal støtte strategiske satsninger inden for forskning og innovation. Fonden tildeler støtte på baggrund af faglig kvalitet og erhvervsmæssig relevans.
Loven om Højteknologifonden blev vedtaget af Folketinget den 16. december 2004. Lovteksten og tilhørende bekendtgørelse om ikrafttrædelse kan blandt andet ses på www.vtu.dk.




