Videre til indhold. | Videre til menunavigation

21.06.2005

Nye it-hjælpemidler til blinde, bevægelseshæmmede og ordblinde

Nu kan blinde bruge net-opslagsværker og Linux, bevægelseshæmmede kan surfe på nettet, og ordblinde kan få avanceret stavehjælp. Fire nye it-værktøjer skal hjælpe handicappede og ordblinde i deres daglige brug af it.

Nu kan blinde bruge net-opslagsværker og Linux, bevægelseshæmmede kan surfe på nettet, og ordblinde kan få avanceret stavehjælp. Fire nye it-værktøjer skal hjælpe handicappede og ordblinde i deres daglige brug af it.

– De nye hjælpemidler er gode eksempler på avanceret teknologi, der bidrager til at gøre vidensamfundet tilgængeligt for alle, siger videnskabsminister Helge Sander.

For halvandet år siden bevilgede videnskabsminister Helge Sander i alt fem mio. kr. til de fire projekter, som nu er gennemført af Dansk Videnscenter for Ordblindhed (tildelt ca. 1,7 mio. kr.), UNI-C (tildelt ca. 0,8 mio. kr.), Instituttet for Blinde og Svagsynede (tildelt 170.000 kr.) og Aalborg Universitet (tildelt ca. 2,3 mio. kr.).

Hjælpemidlerne er i første række et tilbud til de mange danskere, som enten har svært ved at stave eller anvende en mus, er bevægelseshæmmede eller blinde. Men også andre pc-brugere, som ønsker en mere fleksibel arbejdsplads, kan have glæde af de nye hjælpemidler:

  • Ordblinde og andre, som har det svært med korrekt stavning, kan få sproglig støtte med et nyt, it-baseret værktøj, www.dvo.dk.
  • Blinde og svagsynede får adgang til en række elektroniske opslagsværker med et nyt program, www.ibos.dk.
  • En dansk Linux-løsning, der opfylder gængse tilgængelighedskrav og dermed er handicapvenlig, er blevet færdigudviklet, www.ibos.dk.
  • Bevægelseshæmmede kan surfe på nettet ved hjælp af en dansk talegenkender til navigation på internettet, www.indtal.dk.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til projektleder Rasmus Shermer, , tlf.: 3545 0103.

Del