Netsikker nu! – behov for at gøre en konkret indsats for it-sikkerhed
I morgen, torsdag den 10. marts, går den landsdækkende kampagne netsikker nu! i luften. Videnskabsminister Helge Sander har sammen med en række private og offentlige aktører været primus motor for at få netsikker nu! på benene.
I morgen, torsdag den 10. marts, går den landsdækkende kampagne netsikker nu! i luften. Videnskabsminister Helge Sander har sammen med en række private og offentlige aktører været primus motor for at få netsikker nu! på benene. Med erfaringerne fra kampagner i andre lande som forbilleder (f.eks. Finland) skal vi også i Danmark blive endnu bedre til it-sikkerhed.
En ny undersøgelse, som Videnskabsministeriet har fået foretaget, viser, at der er god grund til at satse på oplysning om sikker adfærd på nettet. Undersøgelsen viser bl.a., at mange danskere mener at have en del viden om it-sikkerhed, men efterlevelsen er noget lavere. Det vil sige, at vi måske nok ved, at vi bør tage forholdsregler omkring it-sikkerhed, men at vi ikke nødvendigvis gør det.
– Netsikker nu! er ikke en skræmmekampagne, men en kampagne der gør emnet it-sikkerhed lidt lettere at danse med. Vi giver enkle råd om, hvordan man kan blive mere sikker på nettet og håber, at it-sikkerhed kommer højere på danskernes dagsorden, siger videnskabsminister Helge Sander.
Den tre uger lange kampagne giver lette og enkle råd om sikker adfærd på nettet både fra computeren i hjemmet og i virksomheden.
Kampagnen starter i morgen, den 10. marts, og flere end 180 skoler får besøg og undervisning i 4.-7. klasse, kampagnemateriale deles ud på tekniske skoler, foran supermarked og butikscentre, der holdes konferencer om it-sikkerhed og en kæmpe, næsten fem meter høj computer vil huse en række aktiviteter på Rådhuspladsen i København.
I perioden efter den 10. marts vil der være yderligere aktiviteter, fx informations- og gå-hjem-møder på biblioteker og arbejdspladser og meget andet. Man kan sideløbende blive klogere via netop internettet, hvor man også kan deltage i konkurrencer eller tage et e-mail kursus.
Kampagne-kalender og gode sikkerhedsråd fås på
www.it-borger.dk/sikkerhed/netsikker-nu.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Videnskabsministeriet, vicedirektør Mikkel Hemmingsen, tlf.: 3392 6599, og projektleder Karin Hyldelund, tlf.: 3392 9882, .
Netsikker nu! byder op til snak en om it-sikkerhed
En række private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder står bag kampagnen, hvis motto er "tjek, beskyt og bevar".
Borgere
Du låser vel også døren, når du går hjemmefra?
– tjek, at du ikke inviterer uvedkomne ind på din pc.
Du har vel heller ikke lyst til at få ubudne gæster i dit hjem?
– beskyt din computer mod virus, orme, spam og misbrug.
Du har vel også noget, du gerne vil passe ekstra på?
– bevar dine data for dig selv, når du bruger computer.
Virksomheder
Du låser vel også døren, når du går fra din virksomhed?
– tjek at du ikke inviterer uvedkomne ind på din pc.
Du har vel heller ikke lyst til at få ubudne gæster i din virksomhed?
– beskyt dig mod virus, orme, spam og misbrug af din virksomheds netværk og pc'ere.
Du har vel også noget, du gerne vil passe ekstra på?
– bevar din virksomheds data.




