Forskning er en gevinst for alle dele af dansk erhvervsliv
Forskningsaktive virksomheder har i gennemsnit 40 procent højere værditilvækst end øvrige virksomheder. Langt over halvdelen af forskellen skyldes forskning og udvikling.
Forskningsaktive virksomheder har i gennemsnit 40 procent højere værditilvækst end øvrige virksomheder. Langt over halvdelen af forskellen skyldes forskning og udvikling. Den højere værditilvækst for forskningsaktive virksomheder findes i alle erhvervssektorer og blandt alle virksomhedsstørrelser - lige fra traditionelle erhvervssektorer som maskindustri til højteknologiske sektorer som it og bioteknologi.
Det fremgår af den ny undersøgelse, som forskere fra Dansk Center for Forskningsanalyse har gennemført i samarbejde med Videnskabsministeriet. Tallene glæder videnskabsminister Helge Sander:
– Med den nye undersøgelse har vi fået bekræftet, at det kan betale sig for alle dele af dansk erhvervsliv at satse på videntung produktion. Forskning og udvikling er ikke kun for en snæver kreds af højteknologiske virksomheder. Det er også noget for de mindre virksomheder uden for universitetsbyerne. Det er helt nødvendigt, at vi får forskning og højteknologi over alt, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Derfor har forskning været et højt prioriteringsområde for regeringen og vil også være det i det nye år og årene frem, siger Helge Sander.
Undersøgelsen viser også, at selvom de forskningsaktive virksomheder i dag kun udgør en femtedel af alle virksomheder, står de for halvdelen af den samlede værditilvækst i dansk erhvervsliv.
Ifølge undersøgelsen er afkastet af forskning betydeligt. Beregningerne viser, at afkastet af forskning i gennemsnit er cirka 35 procent blandt de forskningsaktive virksomheder. Det ligger tre til fire gange højere end afkastet på øvrige investeringer, for eksempel i maskiner og bygninger. Ifølge undersøgelsen svarer det høje afkast til, at en øget investering i privat forskning på én milliard kroner vil give mellem 1,6 og 3,8 milliarder kroner i ekstra værditilvækst over 10 år.
Men tallene i undersøgelsen peger også på, at ikke alle virksomheder kan få lige meget ud af forskning og udvikling. Og at virksomheder, som i forvejen har erfaring med forskning, får størst gevinst af forskningen. Det dokumenteres i undersøgelsen, at en afgørende forudsætning for at drage mest nytte af forskning er, at virksomhederne har medarbejdere med de rette kompetencer.
– Undersøgelsen viser, at forskning ikke gøres fra den ene dag til den anden. For mange virksomheder kræver det omstilling. Og at det kræver dygtige og højtuddannede medarbejdere ude i virksomhederne. Med den nye finanslov for 2005 har regeringen afsat en betydelig del af de ekstra forskningsmidler til netop at styrke forskeruddannelse, specielt inden for de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder. Målet er at skabe grundlaget for, at vi i fremtiden hurtigt kan omsætte tanke til faktura, siger videnskabsministeren.
Tallene i undersøgelsen dokumenterer, at der skabes ekstra værdi i virksomhederne, hvis de ansætter flere forskere. De konkrete beregninger viser, at hvis virksomhederne ansætter 100 ekstra forskeruddannede, vil det skabe en ekstra værditilvækst på 78 millioner kroner om året i disse virksomheder. Der er ifølge undersøgelsen i alt registreret cirka 2.000 forskeruddannede ansat i virksomhederne i Danmark.
Analysen er den hidtil mest komplette og dækkende undersøgelse af forsknings- og udviklingsarbejdes påvirkning på erhvervslivets værditilvækst og beskæftigelse. Analysen er gennemført på baggrund af data fra Forskningsstatistikken og Danmarks Statistisk erhvervs- og uddannelsesstatistik.
Undersøgelsen kan findes på www.cfa.au.dk og på www.vtu.dk.




