Flere og yngre studerende vil på universitetet

I dag får 19.010 unge besked om, at de er blevet optaget på et universitet.Det er knapt 5 pct. flere end sidste år. Stort set alle universiteter og næsten alle uddannelsesområder har optaget flere studerende end sidste år.

– Det er meget glædeligt, at universiteterne har kunnet optage flere unge på stort set alle uddannelser. Det bidrager til, at regeringen kan opfylde sin målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, siger videnskabsminister Helge Sander.

Flere yngre studerende

De optagne er yngre på stort set alle uddannelsesområder. På humaniora er mere end 42 pct. under 22 år ved optagelsen. I 2003 var det ca. 38 pct. På ingeniøruddannelserne er mere end 75 pct. under 22 år ved optagelsen mod 72 pct. i 2003. På det naturvidenskabelige område er knapt 56 pct. under 22 ved optagelsen mod ca. 51 pct. i 2003.

– Det er utrolig glædeligt, at flere unge har fanget budskabet om at begynde tidligere på universitetet. Det er væsentlig, at de unge ikke bruger for lang tid mellem gymnasieuddannelsen og universitetet. De glemmer simpelthen væsentlige færdigheder, som de skal bruge for at gennemføre universitetsstudiet, når de venter for længe. Jeg er derfor glad for udviklingen, udtaler Helge Sander.

Flere vil være civilingeniør

Optaget til civilingeniøruddannelserne er igen i år steget med mere end 5 pct. Til forskel fra 2004, hvor 1.152 studerende fik mulighed for at blive civilingeniører, begynder 1.216 studerende på deres uddannelse efter sommerferien.

– For at efterkomme erhvervslivets behov er det helt afgørende, at optaget til civilingeniøruddannelserne for andet år i træk har oplevet et markant øget optag. Det viser, at interessen for ingeniøruddannelserne er ved at bide sig fast blandt de unge. Det er forudsætningen for, at Danmark kan være med i første række i den globale økonomi, udtaler videnskabsministeren.

Flere vil læse tysk og økonomi

Tysk og økonomi er to uddannelser, der i mange år har haft svært ved at tiltrække ansøgere, selvom der er stor efterspørgsel efter kandidater på arbejdsmarkedet. Begge uddannelser har i år oplevet en pæn fremgang. Optaget på tysk er steget fra 83 til 118 på landsplan. På økonomi er stigningen fra 339 til 422 på landsplan.

Flere kvinder på naturvidenskab

Der er optaget flere kvinder på de ellers mandsdominerede naturvidenskabelige uddannelser. Kvinderne udgør nu 42 pct. af de optagne på naturvidenskab mod 39 pct. i 2003. Stigningen har specielt fundet sted på de "hårde" uddannelser inden for matematik, fysik og kemi, hvor kvindeandelen er steget fra 27,5 pct. til 31,1 pct. af optaget.

Flere udlændinge

Antallet af udlændinge på universiteterne er steget fra 1.537 studerende i 2004 til 1.725 studerende i 2005. Det er særligt den nye internationale naturvidenskabelige uddannelse ved Roskilde Universitetscenter, der har oplevet en stor stigning i antallet af udenlandske studerende.

– Studieophold ved udenlandske universiteter udvikler danske studerendes faglige og interkulturelle kompetencer, og tilsvarende beriger udenlandske studerende de danske studiemiljøer. Derfor er jeg tilhænger af øget internationalisering med stigende trafik over grænserne af studerende. Men danske skatteydere skal ikke blindt betale for uddannelse af udlændinge. Jeg er derfor glad for, at Folketinget her i foråret har vedtaget en lov, hvorefter vi fra næste år får etableret en friplads- og stipendieordning for udlændinge uden for EU/EØS, udtaler Helge Sander.

Loven giver mulighed for en målrettet og strategisk rekruttering af dygtige udenlandske studerende. Og samtidig hermed indføres fuld deltagerbetaling for de udlændinge fra lande uden for EU/EØS-samarbejdet, der ikke tildeles fripladser og stipendier.

Lille stigning i grænsekvotienten i kvote 1

Den øgede søgning generelt har også medført en øget søgning til flere af de såkaldte "drømmeuddannelser". Derfor er grænsekvotienten steget lidt på enkelte af disse uddannelser.

– Blandt andet for at imødegå de høje grænsekvotienter udstedte jeg i maj i år en ny adgangsbekendtgørelse med ændrede regler for optag til universitetsuddannelserne fra 2008. Formålet hermed er bl.a. at øge antallet af studiepladser i kvote 1, og tilsvarende reducere pladserne i kvote 2, hvorved grænsekvotienten i kvote 1 alt andet lige vil falde, udtaler videnskabsminister Helge Sander.

Afviste

Antallet af afviste på universiteterne er i mange år faldet. I år er antallet af afviste på universiteterne dog steget til 5.596 – sidste år fik 3.785 afslag. Det hænger sammen med, at søgningen til universitetsuddannelserne i år var større en normalt. Det har givet et ekstra pres på en række uddannelser, som derfor har måttet afvise flere ansøgere end normalt.

De afviste ansøgere får sammen med afslaget tilsendt en oversigt over de uddannelser, der stadig har ledige pladser. Dermed opfordres de ansøgere, der har fået afslag, til at overveje, om nogle af de ledige pladser kunne have interesse.

– Der er mange ledige pladser, som nu udbydes i anden runde. Jeg håber, at mange seriøst vil overveje at flytte efter den uddannelse, man ønsker, eller overveje at tage en beslægtet uddannelse, opfordrer videnskabsministeren.

Videnskabsminister Helge Sander kan træffes på tlf. 3392 9745. For yderligere oplysninger kan rettes henvendelse til chefkonsulent Gertie Lund, Videnskabsministeriet på tlf. 7226 5580 og specialkonsulent Peter Bøcher, Videnskabsministeriet på tlf. 3392 9795.