Videre til indhold. | Videre til menunavigation

20.05.2005

Dogmeløs jagt på vækst, jobs og kreative kompetencer i kultur og oplevelser

Repræsentanter for medierne inviteres til konference om Danmarks muligheder i den globale oplevelsesøkonomi onsdag den 25. maj kl. 13.00-18.00 .

Repræsentanter for medierne inviteres til konference om Danmarks muligheder i den globale oplevelsesøkonomi:

onsdag den 25. maj
kl. 13.00-18.00
Statens Museum for Kunst
København

Kunst, design og videnskab, digital interaktiv underholdning, gastronomi og turisme, oplevelsespræget detailhandel og filmvisioner uden dogmer – der er højt til loftet og ønsker om styrket ledelse, i den aktuelle debat om guld og kreative klasser i en oplevelsesøkonomi, som årligt omsætter for 175 mia. kr. herhjemme.

Konferencen vil samle mere end hundrede beslutningstagere fra kultur-, sports- og oplevelsesvirksomheder og fra universiteterne og forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for design, arkitektur og film.

Oplægsholdere på konferencen er blandt andet direktør for Field's Copenhagen Marianne Christensen, formand for Rektorkollegiet Linda Nielsen, direktør for TV2 Interaktiv/Sputnik Rune Bech, adm. dir. for Wonderful Copenhagen Lars Bernhard Jørgensen, kulturminister Brian Mikkelsen og videnskabsminister Helge Sander.

Udgangspunktet for konferencen er blandt andet rapporten "Danmark skal vinde på kreativitet," der kan hentes på her. Rapporten indeholder en række anbefalinger, som skal styrke danske universitetsuddannelsers bidrag til økonomisk vækst inden for kultur og oplevelser. Formanden for tænketanken bag rapporten, dekan Ole Stenvinkel Nilsson fra CBS, præsenterer på konferencen en videnpakke til oplevelsesindustrien.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bo Wiberg.

Del