Digital selvbetjening i over halvdelen af statslige borgerrettede services
Over halvdelen af de borgerrettede statslige services tilbydes digitalt, viser ny kortlægning fra Videnskabsministeriet.
Over halvdelen af de borgerrettede statslige services tilbydes digitalt, viser ny kortlægning fra Videnskabsministeriet.
– Vi er kommet langt, og nu skal vi videre, så vi får sikret regeringsgrundlagets mål om at digitalisere alle de services i staten, der er relevante for borgerne. Vi mangler nemlig stadig knap halvdelen, siger videnskabsminister Helge Sander.
Kortlægningen omfatter alle borgerrettede services i de statslige myndigheder og institutioner med kontakt til borgerne.
– Vi kan se allerede nu se, at flere end tre ud af fire services vil blive tilbudt digitalt, hvis de aktuelle planer bliver gennemført, udtaler videnskabsminister Helge Sander.
Kortlægningen af den digitale selvbetjening i staten er resultatet af indberetninger fra statslige myndigheder og institutioner om alle deres borgerrettede services. Undersøgelserne omfatter kun services, hvor en digitalisering er relevant. Af materialet fremgår det endvidere:
19 pct. af transaktionerne mellem borgere, statslige myndigheder og institutioner foretages digitalt.
22 pct. af de eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger tilbyder en fuld digital selvbetjeningsløsning, hvor også afgørelsen er digital.
Det er meget varierende, hvor langt de eksisterende digitale løsninger er kommet. Kun ca. 15 pct. kan karakteriseres som avancerede.
– Jeg arbejder for, at der opstilles klare mål for, hvordan forskellige typer af services bedst muligt tilbydes borgerne digitalt. Vi skal sikre, at den offentlige sektor sætter borgeren i centrum ud fra borgerens eget behov, siger videnskabsminister Helge Sander.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Adam Lebech på tlf. 3392 9874 eller .




