Ny adgangsbekendtgørelse styrker fagligheden og stopper nyttesløs pointjagt

Videnskabsministeriet starter i dag en høring over det ny udkast til bekendtgørelse om adgang til bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.

– Regeringen har to mål med ændringerne. Vi vil for det første styrke de faglige krav, vi stiller til de unge, så de møder med de allerbedste forudsætninger, når de starter på universitetet. Uden at vi fagligt ligger i top, vinder vi ikke den benhårde kamp om arbejdspladserne i en globaliseret økonomi, siger videnskabsminister Helge Sander (V).

– Vi vil for det andet undgå, at de unge skal bruge ind til flere år på ofte irrelevante aktiviteter, så de i stedet kommer i gang direkte fra gymnasiet eller efter et sabbatår.

I dag er der reelt fri adgang på de langt de fleste universitetsuddannelser, og 8 ud af 10 ansøgere kommer ind på den uddannelse, de prioriterer højest. Det sker gennem den såkaldte kvote 1.

Kun på 10-15 uddannelser er der alt for mange ansøgere til pladserne, og her bruger en del unge til gengæld tit op til 2-3 år på at samle points. Det sker i håbet om, at de kan komme ind på nogle af de få studiepladser, der er reserveret den såkaldte kvote 2.

Forslaget til nye regler vil derimod betyde en forøgelse af pladserne i kvote 1 og dermed lavere adgangskvotienter. Samtidig hæves de specifikke adgangskrav, så en ansøger eksempelvis skal have engelsk på A-niveau i gymnasiet for at kunne læse engelsk på universitet. Dette sker for at skabe langt større sammenhæng mellem de faglige niveauer i ungdomsuddannelserne og universitetsuddannelserne.

Forslaget til de ny regler skal endvidere bidrage til regeringsgrundlagets mål om et reduceret frafald og hurtigere gennemførelse ved de videregående uddannelser.

– Når vi strammer de specifikke adgangskrav til uddannelserne, så er det fordi der på en række uddannelser, er for stor forskel på, hvad unge kan fra gymnasiet og det, de skal kunne, når de starter på universitetet. Det bidrager til styrket faglighed på universitetet og sender det signal til de unge, at de faglige forudsætninger skal være i orden, når de starter på universitetet, siger Helge Sander.

Kvote 2 bliver omlagt, så der gøres op med det nytteløse pointsamleri, hvor mange unge har brugt meget lang tid på at samle point i kvote 2, uden at det medfører optagelse på deres ønskeuddannelse. Sidste år fik 12.000 afslag på ansøgning via kvote 2, så kun hver syvende kom ind.

– Vi vil ikke stikke de unge blår i øjnene ved at sende dem ud i nyttesløst pointsamleri for at komme ind på drømmeuddannelsen. Derfor afskaffer vi pointsamleriet og fortæller i stedet de unge, at det er faglighed, der tæller, når man vil læse ved universitetet, siger videnskabsministeren.

Der vil fortsat være en lille kvote 2, hvor ansøgerne kan få individuel vurdering. Her reserveres nogle få pladser til ansøgere med en helt anderledes baggrund. Universiteterne vil også fortsat have mulighed for at anvende optagelsesprøver, samtaler m.v.

Erfaringer har endvidere vist, at gode skriftlige kundskaber er centrale for at kunne gennemføre en universitetsuddannelse på tilfredsstillende vis. Derfor indføres en kvote 1b, hvor ansøgerne får en bonus på kvotienten, hvis de har gode karakterer i de gymnasiale skriftlige prøver.

Yderligere information om adgangsbekendtgørelsen fås hos chefkonsulent Gertie Lund, 7226 5580 eller vicedirektør René Bugge Bertramsen, 2373 2848.