Årlig kampagne for bedre netsikkerhed
Videnskabsminister Helge Sander har besluttet at arbejde for en årlig kampagne for bedre netsikkerhed.
Videnskabsminister Helge Sander har besluttet at arbejde for en årlig kampagne for bedre netsikkerhed.
– Vores erfaringer med "netsikker nu"-kampagnen i marts har været så gode, at vi håber at kunne gøre det til en årlig begivenhed. Behovet bliver næppe mindre i de kommende år for at styrke kendskabet til færdselsregler og forsigtig adfærd på nettet, siger Helge Sander.
Næsten hver tredje dansker over 18 år – 29 procent – har i en undersøgelse fra Epinion noteret sig kampagnen for it-sikkerhed. Der blev udleveret ca. 200.000 stk. brochurer og cd-rom'er i løbet af kampagnen, og tæt på 10.000 skoleelever fik undervisning i it-sikkerhed.
– Kampagnen netsikker nu! er et godt eksempel på samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige. Løbende opmærksomhed om it-sikkerhed både i hjemmene og på arbejdspladserne er helt nødvendig i takt med den stigende anvendelse af internettet, siger Helge Sander.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Videnskabsministeriet, vicedirektør Mikkel Hemmingsen, tlf.: 3392 6599.




