Videre til indhold. | Videre til menunavigation

11.11.2004

Sikker på nettet – kampagne med gode råd skal øge it-trygheden

En række private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder går nu sammen om en informations-kampagne, der skal styrke borgernes it-sikkerhed. Kampagnen "Netsikker nu!" vil spørge danskerne: "Er du netsikker?" – og give lette og enkle råd for en sikker adfærd på nettet.

En række private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder går nu sammen om en informations-kampagne, der skal styrke borgernes it-sikkerhed. Kampagnen "Netsikker nu!" vil spørge danskerne: "Er du netsikker?" – og give lette og enkle råd for en sikker adfærd på nettet.

– It-brugerne i hjemmene og i de mindre og mellemstore virksomheder føler sig ikke trygge nok på nettet. Heldigvis stiger anvendelsen af it-sikkerhedsprodukter, for med øget kendskab og forståelse for færdselsreglerne, kan man navigere sikkert på nettet, siger videnskabsminister Helge Sander.

Kampagnen skal øge opmærksomheden på sikker it-anvendelse blandt borgere og mindre og mellemstore virksomheder og dermed bidrage til udviklingen af en egentlig it-sikkerhedskultur i Danmark. Målet er, at hver enkelt it-bruger tager medansvar og dermed føler sig mere tryg ved at bruge nettet.

Kampagnen sætter fokus på forskellige, konkrete sikkerhedsproblemer, som it-brugeren møder på nettet, og på hvordan de kan imødegås. Kampagnen vil bestå af en række aktiviteter rundt om i Danmark, blandt andet udlevering af undervisningsmateriale på folkeskolerne og gå-hjem-møder på en række arbejdspladser.

Kampagnen sættes i gang den 10. marts næste år. Medvirkende er:

  • Danfoss 
  • Danisco 
  • Dansk Industri 
  • Dansk IT 
  • Ementor 
  • Grundfos, 
  • IBM Danmark 
  • ITB 
  • ITEK 
  • KMD 
  • Microsoft
  • Novell 
  • Oracle
  • Red Barnet 
  • Rådet for it-sikkerhed 
  • TDC 
  • UNI-C 
  • Unisys 
  • Symantec 
  • Secunia 
  • Parkegaard & Kristensen 
  • Neupart 
  • Netsecure
  • Netplan 
  • Nensome 
  • Interprise Consulting 
  • Infonova 
  • Ibas 
  • F-Secure 
  • Fort Consult
  • Ezenta 
  • eSec
  • eSe 
  • Devoteam Fischer & Lorenz 
  • Comendo 
  • Undervisningsministeriet 
  • Videnskabsministeriet

– Det er vigtigt, at vi i fællesskab gør en indsats for, at borgerne og virksomhederne får størst mulig glæde af nettet. Denne kampagne føjer sig til andre, gode initiativer for at sikre et højere niveau af it-sikkerhed i Danmark, siger Helge Sander.


Yderligere information om kampagnen findes på www.it-borger.dk. Vil du høre mere om projektet, eller hvordan virksomheder, organisationer og myndigheder kan deltage, så kontakt projektsekretariatet ved Karin Hyldelund, , tlf.: 3392 9882 eller Sandra Fogel.

Del