Sander: Stadigt færre danskere på lægeuddannelsen er et alvorligt problem

Videnskabsminister Helge Sander er bekymret over, at andelen af nyoptagne danskere på lægestudierne på de danske universiteter igen i år er faldet.

– Vi skal passe alvorligt på, at den løbende strøm af færdiguddannede læger til det danske sundhedsvæsen ikke bliver for begrænset. Derfor vil jeg ikke passivt se på, at andelen af danskere på lægestudierne igen er faldet, siger Helge Sander.

De nye tal for de knap 1.200 unge, der i år har fået plads på lægeuddannelsen, viser, at svenskere udgør en stigende andel af lægestuderende på universiteterne i København, Århus og Odense. Der har i år blandt andet været ca. 35 pct. flere svenske ansøgere til lægestudiet på Syddansk Universitet.

Videnskabsministeren har ellers gennem det seneste år iværksat flere initiativer, der skal sikre en bedre balance mellem antallet af danske og svenske lægestuderende og blandt andet haft konstruktive drøftelser med den svenske forsknings- og undervisningsminister.

– Vi kan konstatere, at de initiativer, der er gennemført, ikke er tilstrækkelige. Derfor vil jeg have analyseret den nyeste udvikling meget tæt for at afdække, hvad der kan gøres. Blandt andet bør de tre universiteter med lægeuddannelse stille ensartede faglige krav ved optagelse på studiet, siger Helge Sander.

I dag er det kun Københavns Universitet, der kræver karakteren 8 i de centrale fag matematik, fysik og kemi for at blive optaget gennem kvote 1 på lægeuddannelsen.

– Jeg konstaterede sidste sommer, at der var problemer med at sammenligne eksempelvis det svenske karaktersystem og det danske. Derfor blev omregningen af de svenske karakterer revurderet, og det har i år betydet, at 70 færre svenskere er blevet optaget på lægestudiet, end hvis den gamle omregningsmodel stadig havde været gældende. Men vi bliver nødt til at vurdere, om vi nu har ramt det helt rigtige og retfærdige niveau, konstaterer videnskabsministeren.

– Jeg vil også drøfte sagen på ny med min svenske kollega. Derfor har jeg bedt om inden 1. september at få udarbejdet en analyse af de svenske lægeaspiranters studieforløb. Dermed kan vi se, hvordan det går svenskerne på studiet, og hvor stort frafaldet er.

Videnskabsministeren anerkender, at Sverige de seneste år har øget optaget på medicinuddannelsen med ca. en fjerdedel, men konstaterer, at der fortsat optages færre studerende end i Danmark.

– Regeringen støtter meget stærkt internationaliseringen af universiteterne og vores universitetsuddannelser. Dygtige udenlandske studerende i Danmark og ditto danske i udlandet er en gevinst for både de studerende, værtslandet og deres hjemlande. Men det skal ske på et forsvarligt grundlag. Og regeringen og de universiteter, der ansvarsfuldt forestår medicinuddannelsen, skal i fællesskab sikre, at det danske sundhedsvæsen også om ti år har de nødvendige læger til rådighed, siger Helge Sander.

Hidtil har de fleste svenske ansøgere i Danmark haft lægestudiet på Københavns Universitet som førsteprioritet. I år er adgangskvotienten imidlertid for første gang i mange år højere på KU end på de svenske lægeuddannelser.

Sidste år blev der optaget 187 svenskere på lægeuddannelsen i Danmark. I år er der optaget 219, hvilket svarer til en stigning på 17 pct. Medregnet de norske medicinstuderende er der dermed i år lagt beslag på ca. 25 pct. af pladserne på lægestudiet i år, sidste år var denne andel på 23 pct.

Trods de høje tal, viser erfaringen, at ca. en tredjedel af svenskerne enten takker nej til deres studieplads eller ganske enkelt ikke dukker op. En del svenskere har samtidig søgt optagelse i Sverige, hvor ansøgerne får svar fredag den 6. august. De studiepladser på de danske medicinstudier, der derefter står tomme, bliver så tilbudt de ansøgere, der ikke i første omgang kom igennem nåleøjet.