Videre til indhold. | Videre til menunavigation

29.09.2004

Presseinvitation: Jagten på Rigets nye grænser

Regeringen vil efter aftale med det grønlandske hjemmestyre i de kommende år kortlægge en af de sidste hvide pletter på verdenskortet, Polarbassinet.

Regeringen vil efter aftale med det grønlandske hjemmestyre i de kommende år kortlægge en af de sidste hvide pletter på verdenskortet, Polarbassinet.

Det samlede projekt, som regeringen vil anvende et trecifret millionbeløb på, omhandler også to andre havområder ved Grønland og to havområder ved Færøerne, som kortlægges i samarbejde med det færøske landsstyre.

Dermed kan Danmarks, Grønlands og Færøernes grænser evt. blive udvidet. Rigsfællesskabet kommer måske på sigt til at omfatte Nordpolen!

På hundeslædeekspeditionernes tid for hundrede år siden handlede det om at komme først. I dag er det afgørende den videnskabelige dataindsamling, som i havområderne omkring Grønland og Færøerne foregår under ekstremt vanskelige forhold til lands, til vands og i luften.

Repræsentanter for medierne inviteres til pressemøde om det udfordrende projekt:

fredag den 1. oktober kl. 12.30
i Videnskabsministeriet, Bredgade 43
i København

hvor videnskabsminister Helge Sander vil præsentere regeringens forventninger til og perspektiverne bag kontinentalsokkelprojektet.

Vicedirektør Kai Sørensen fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) orienterer om det samlede projekt, som omfatter tre havområder ved Grønland og to havområder ved Færøerne, og der vil være frontlinieberetninger fra sommerens feltarbejde – de indledende ekspeditioner med lodskud af vanddybden i Polhavet, målinger med luftkanoner og nedsænkede lytterobotter i op til 2,5 km dybde mv.

Del