Videre til indhold. | Videre til menunavigation

25.05.2004

Presseinvitation: Flere Kvinder i Forskning

Videnskabsminister Helge Sander og ligestillingsminister Henriette Kjær sætter nu fokus på, hvordan de danske universiteter kan tiltrække flere kvindelige forskere med konferencen

Videnskabsminister Helge Sander og ligestillingsminister Henriette Kjær sætter nu fokus på, hvordan de danske universiteter kan tiltrække flere kvindelige forskere med konferencen:

Flere Kvinder i Forskning 
torsdag den 27. maj 2004
kl. 9.30-15.00
i Landstingssalen, Christiansborg

Ligestillingsminister Henriette Kjær udtaler:

– Kvinderne skal selvfølgelig repræsenteres bedre i forskerstillingerne, fordi universiteterne, forskningen og vores samfund går glip af de ubrugte ressourcer, som de veluddannede og højt kvalificerede kvinder repræsenterer. Samfundet har ikke råd til, at vi ikke udnytter de ressourcer, som vi har.

Videnskabsminister Helge Sander udtaler:

– Inden for de næste 5-10 år skal der ske et massivt generationsskifte i den danske universitetssektor. Den ny universitetslov understøtter, at vi sætter fokus på ledelsesstil, personalepolitik og arbejdsmiljø, så vi får sikret et generationsskifte, hvor både mænd og kvinder vælger karrieren som forsker.

På konferencen vil der være indlæg fra ledere fra universitets- og forskningsverdenen, facts om hvordan situationen er i Danmark nu samt et indlæg af Barbara A. Lee (USA), som fortæller om forholdene på de amerikanske universiteter og de bagvedliggende strategier, de har valgt. Fælles for alle indlæggene er, at de vil fokusere på, hvordan man kan arbejde med de gode eksempler, der findes på området.


Yderligere oplysninger: informationschef Allan Boldt, 3392 9739, , Videnskabsministeriet og kommunikationschef Karin Ingemann, 3392 4660, , Social- og ligestillingsministeriet.

Del