Kapløbet i gang om at blive Danmarks første astronaut
Repræsentanter for medierne inviteres til pressemøde med videnskabsminister Helge Sander om kapløbet om at blive Danmarks første astronaut.
Repræsentanter for medierne inviteres til pressemøde med videnskabsminister Helge Sander om kapløbet om at blive Danmarks første astronaut:
Mandag den 1. november kl. 11.00
på Danmarks Rumcenter
Juliane Maries Vej 30 (Nabo til Rigshospitalet)
København
På pressemødet deltager eksperter fra det udvalg, som skal udpege kandidaterne. Og der gives svar på en del af de håbefulde astronaut-spirers mange spørgsmål:
- Hvor skal man søge? Hvad skal man kunne?
- Hvor snu, smart, stærk, nysgerrig og dristig skal man være?
- Hvorfor skal man kunne fortælle og formidle om sine oplevelser og om rumfart?
- Hvordan vælger I mellem mig og alle de andre astronautkandidater?
- Hvor sikkert er det, at en dansk astronaut kommer til Månen? Eller til Den internationale Rumstation? Eller til Mars?
- Hvordan kan jeg finde ud af mere om den mulige vej til rummet?
Den eller de kvalificerede danske astronautkandidater vil blive indstillet til optagelse i astronautkorpset i ESA, European Space Agency, som er samarbejdsorganisationen for de fælles-europæiske rumaktiviteter.
Danmark har som medlem af ESA mulighed for at få optaget én eller flere kvalificerede danske kandidater i astronautkorpset. Videnskabsminister Helge Sander har bedt Danmarks Rumcenter om at forestå kampagnen for udvælgelse af den første danske astronaut. Et særlig kyndigt udvalg er udpeget til at udvælge den eller de danske astronautkandidater.
Yderligere information om kampagnen og udvælgelsesprocessen vil først blive offentliggjort på og efter pressemødet.
Af hensyn til det praktiske arrangement vil arrangørerne være taknemmelige for at få tilmelding pr. mail senest i morgen, fredag den 29. oktober kl. 15.00, til Sune Nordentoft Lauritsen, Danmarks Rumcenter, .




