Videre til indhold. | Videre til menunavigation

01.11.2004

Helge Sander på turné i Nordjyllands Amt tirsdag den 2. november 2004

Tirsdag den 2. november er videnskabsminister Helge Sander (V) på turné i Nordjyllands Amt.

Tirsdag den 2. november er videnskabsminister Helge Sander (V) på turné i Nordjyllands Amt. Programmet omfatter bl.a.

11.00-12.30 besøger videnskabsministeren JUN-AIR A/S. Direktør Christian Sørensen fik for nylig af Helge Sander overrakt DI Nordjyllands initiativpris 2004. Ministeren ledsages af DI's regionale formand, Kurt Weiss Christensen, og de skal bl.a. møde medarbejderne til en debat om Nordjylland som højteknologisk region. Sted: Sundsholmen 3-5, 9400 Nørresundby.

13.00-14.45 deltager videnskabsministeren ved konference om nødvendigheden af efter- og videreuddannelser ved en konference arrangeret af Nordjyllands Erhvervsakademi og Aalborg Universitet. Ministeren taler kl. 13.15-13.30 om "Vigtigheden af kompetenceudvikling - specielt i Nordjylland". Sted: Spar Nords lokaler, Skelagervej 15, Ålborg.

15.15-16.15 afholder videnskabsministeren og amtsborgmester Orla Hav (S) pressemøde om de nye initiativer i forbindelse med evalueringen af Det Digitale Nordjylland. Sted: Fyrtårnssekretariatets lokaler, Brohuset, Vesterbro, Aalborg.

17.00-18.30 taler Helge Sander i på virksomheden Simrad A/S i Støvring for en række af Venstres nordjyske udvalg under overskriften: "Sådan bliver Nordjylland en højteknologisk region". Sted: Simrad A/S, Østre Allé 6, Støvring.

19.00-20.00 taler videnskabsministeren om "De naturvidenskabelige og praktiske fag i fremtidens folkeskole og samfund" i forbindelse med forældrerådsaften på Bavnebakkeskolen i Støvring. Sted: Bavnebakkeskolen, Bavnebakken 1, 9530 Støvring.

Del